Kragens kald af Leigh Bardugo
Kragens kald af Leigh Bardugo

Månedens YA-anbefaling: juni 2019

Vores praktikant Dichte Sophie Kristensen anbefaler bogen "Kragens kald" af Leigh Bardugo

Hver måned anbefaler som regel et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. Men denne måneds anbefaling kommer fra vores praktikant Dichte Sophie Kristensen, der anbefaler: 

Titel: Kragens kald
Forfatter: Leigh Bardugo
5/5 stjerner

"I Kragens kald følger vi en mesterforbryder på 17 år, en dygtig skytte, en tidligere soldat, en 'grisha' - én der kan hele eller skade andre med magiske kræfter - en hævngerrig tyv, samt en bombeglad søn af en stor forretningsmand. Og de seks skal sammen bryde ind i et fængsel - mod betaling - for at hente en af fangerne ud. Og bogen er bl.a rigtig god, fordi der er stor diversitet i personerne, som er meget unikke: f.eks. er den bombeglade søn ordblind, hvilket er meget svært for ham og for hans far, der ikke er glad for ham.

Bogen handler også meget om fordomme: den tidligere soldat er meget fordomsfuld overfor grishaer, som hans folk syntes ikke burde eksistere, fordi de er i strid med naturen, men soldaten og grishaen bliver tvunget til at arbejde sammen, og fordomme bliver modbevist.

Jeg vil gerne anbefale denne bog fordi den er original, actionfyldt, sjov, men alvorlig på samme tid, og helt fantastisk fortalt."

Anbefalet af Dichte Sophie Kristensen

Kort over fængslet, som de seks skal bryde ind i

Kort over fængslet, som de seks skal bryde ind i

____________

Læseklubben SAXO er en YA-læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.

Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!

Materialer