
Månedens YA-anbefaling: juli 2018
Hver måned anbefaler et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. For juli 2018 er det:
Titel: Every last word
Forfatter: Tamara Ireland Stone
4/5 stjerne
Bogen ’Every last word’ er en lyrisk, romantisk og temafyldt historie om Samantha, som lider af OCD. Lidelsen gør hver dag til en kamp, især når hun bliver nødt til at skjule den for sine enormt populære venner. Samantha finder dog et trygt sted blandt medlemmerne i en hemmelig poesigruppe. Spændende, hjerteskærende, idéfyldende – den bog har det hele.
Anbefalet af Katharina Bech, SAXO
____________
Læseklubben SAXO er en læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.
Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!