Månedens YA-anbefaling: januar 2019

02.01.19
Læseklubben SAXO anbefaler bogen "Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn" af Ransom Riggs

Hver måned anbefaler et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. Den første anbefaling i 2019 kommer dog i stedet fra én af bibliotekets studentermedhjælpere, Maibritt: 

Titel: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
Forfatter: Ransom Riggs
5/5 stjerne

"Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn er en finurlig kærlighedshistorie krydret med flotte billeder. Bogen er for dig som ikke er den store fan af den traditionelle fantasy, men stadig godt kan lide den anderledes historie. 

Den handler om den 16-årige dreng Jacob, der under en rejse finder en ruin, hvor Frøken Peregrine og hendes sælsomme børn holder til. Herfra starter en historie om børn der er mere end bare sælsomme, blandet med smukke gamle billeder, der gør disse børn levende for læseren."
 
Anbefalet af Maibritt, studentermedhjælper

____________

Læseklubben SAXO er en læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.

Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!

Materialer