Månedens YA-anbefaling: februar 2019

06.02.19
Læseklubben SAXO anbefaler bogen "Hvis det er os" af Becky Albertalli & Adam Silvera

Hver måned anbefaler et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. Men årets anden anbefaling kommer dog i stedet fra én af bibliotekets studentermedhjælpere, Anne: 

Titel: Hvis det er os
Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera
5/5 stjerne

"Hvis det er os er en sød fortælling om kærlighed ved første blik – eller er det nu også rigtigt? Ben og Arthur mødes ved et tilfælde på et posthus i New York, og alt derefter er de to drenges forsøg på at finde ud af om det møde virkelig var en tilfældighed eller om det var skæbnen/universet, der skubbede dem i retning af hinanden.

Klicheerne er mange, men hovedpersonerne er bevidste om klicheerne og det gør bogen til et frisk pust, synes jeg, indenfor den romantiske YA-genre."
 
Anbefalet af Anne Munk Skytt, studentermedhjælper

____________

Læseklubben SAXO er en læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.

Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!

Materialer