
Månedens YA-anbefaling: februar 2019
Hver måned anbefaler et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. Men årets anden anbefaling kommer dog i stedet fra én af bibliotekets studentermedhjælpere, Anne:
Titel: Hvis det er os
Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera
5/5 stjerne
"Hvis det er os er en sød fortælling om kærlighed ved første blik – eller er det nu også rigtigt? Ben og Arthur mødes ved et tilfælde på et posthus i New York, og alt derefter er de to drenges forsøg på at finde ud af om det møde virkelig var en tilfældighed eller om det var skæbnen/universet, der skubbede dem i retning af hinanden.
Klicheerne er mange, men hovedpersonerne er bevidste om klicheerne og det gør bogen til et frisk pust, synes jeg, indenfor den romantiske YA-genre."
Anbefalet af Anne Munk Skytt, studentermedhjælper
____________
Læseklubben SAXO er en læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.
Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!