Læs dig til Halloween uhygge

Få forslag til bøger, der både får dine nakkehår til at rejse sig, og giver dig lyst til, at tjekke om hoveddøren er låst, bare for at være helt sikker…

Hvad er Halloween?

Halloween var engang en slags overgangsfest, hvor vi siger tak til sommeren, som går i hi, og byder efteråret velkommen. Men i de seneste 150 år, har traditionen ændret sig. Man kan godt sige, at Danmark har adopteret denne helligdag fra USA tilbage i omkring år 2000. Siden da er fænomenet kun blevet større, og det er kommet for at blive.

For over 2000 år siden, opståede fænomenet Halloween. Det stammer fra et folkefærd der blev kaldt Kelterne. Deres religion hed druisme, og deres præster druider. Kort fortalt, er druisme en form for tilbedelse af naturen. Halloween var deres nytår, og her fejrede man solguden Baal. Men de påkaldte også guden for døden og underverdenen, i håb om, at komme til at se deres kære igen, som var afgået ved døden. Nogle mente at de døde faktisk vendte tilbage på denne dag, men at de forsøgte at overtage de levendes kroppe, for at få endnu en chance i livet. Derfor klædte man sig ud i skræmmende kostumer, for at skræmme de døde nok til, ikke at overtage deres krop. 

Senere er det blevet til en mindedag for sine afdøde kære, og i stedet for at frygte dem, begyndte man at byde dem velkommen. De vandrede stadig rundt blandt de levende på denne dag, men blev fejret med blomster og lys på deres gravsteder, så de kunne finde vej. Man lagde også mad og vin til dem, for at fejre deres besøg. 

Sådan var det i hvert fald engang. I dag handler det nok mere om, at man klæder sig ud, gerne i uhyggelige kostumer, og ringer på dørklokker efter slik og andre godter. Man pynter op for hyggens skyld, gerne med en masse græskar. 

Men selvom traditionen har ændret sig og måske er blevet mindre spirituel, sætter vi stadig gerne græskar med lys i ud foran hoveddøren. Det virker som en spøjs lille tradition, der er skabt for hyggens skyld, men der lægger stadig en betydning bag. Når dit lille stearinlys blinker i græskaret, siges det, at det skræmmer både de døde og dæmoner væk, så de ikke trænger ind i dit hjem.

Her kommer en række forslag til bøger, der både får dine nakkehår til at rejse sig, og giver dig lyst til, at tjekke om hoveddøren er låst, bare for at være helt sikker…

Når Ingen Hører Dig Skrige – Stephanie Perkins
Handler om Makani Young der flytter ind hos sin bedstemor langt ude på landet. Hun er jaget af sin fortid, men forsøger at finde sig til rette i sit nye liv. 
Da en af hendes medstuderende fra den lokale high school bliver brutalt myrdet, sætter politiet jagten i gang efter morderen. Mens flere bliver myrdet, breder uhyggen sig, og Makani bliver nødt til at se sin fortid i øjnene. 
Foregår omkring Halloween, så den sætter rigtig i gang i efterårsstemningen, samt giver dig kuldegysninger.

Døde drømme – Kenneth Bøgh Andersen
Bogen består af seks uhyggelige noveller, én for hver nattetime. 
Novellerne kan læses enkeltvis, men det er en helt speciel oplevelse at læse dem direkte efter hinanden, da Kenneth spinder historierne sammen.
Du kan nærmest høre bornholmeruret ringe, når klokken slår et, og to og… 
Dette er langt fra den eneste gyser novellesamling han har udgivet, og de andre er helt sikkert også værd, at tjekke ud. 

I en mørk mørk skov – Ruth Ware
Forfatteren Nora har ikke set sin gamle veninde, Clare, i 10 år. Det ændrer sig en dag, da en mail med en invitation til Clares polterabend, tjekker ind. Selvom Nora er forvirret og har en mærkelig følelse omkring hele situationen, vælger hun alligevel at tage med.
Der er lagt op til en hyggelig weekend langt ude i skoven, i et prægtigt glashus, omskåret fra omverdenen, og ingen dækning. Men selvom det starter med smil, fortryder Nora, at hun er taget med. Hun er jo ikke engang inviteret til brylluppet, eller ved hvem Clare skal giftes med. Da hun beslutter sig for, at tage hjem igen, er det allerede for sent. 
En page turner, der får dig helt ud på kanten af stolen. 

En Af Os Lyver – Karen M. Mcmanus
Simon er hjernen bag en sladder-app, der går viralt på Bayview High. Her hænger han hans medstuderende ud, og poster alt om deres hemmeligheder. Det har gjort ham upopulær, og han modtager dagligt dræberblikke på skolens gange. En dag ender han til eftersidning med fire andre studerende, men Simon forlader ikke lokalet i live. Dagen efter, havde han planlagt at lægge noget saftigt sladder op, om netop de fire.
Selvom hans død lignede en ulykke, er det nu gjort klart, at de fire havde et motiv. En efterforskning bliver sat i gang, og de fire er hovedmistænkte. Hvor langt vil man gå, for at beskytte sine hemmeligheder? Vil man ligefrem begå mord?

Coraline – Neil Gaiman
Coraline flytter til en anden by, grundet hendes forældre. Hun har det hårdt med at miste sine venner, og det hjælper ikke, at hun også føler, at hendes forældre er ligeglade med hende, på grund af deres travle arbejde. Hun går derfor på udforskning i det nye hus, og finder derved en lille, hemmelig dør. Døren fører til en alternativ verden af virkeligheden, hvor naboerne har et musecirkus og et teater med hunde. Her er hendes nye ven ikke belastende, og hendes kat taler. Og vigtigst af alt, er hendes mor helt anderledes. Selvom det skulle forestille sig den perfekte verden for Coraline, er alt vist ikke helt som det skal være…