Forfatterskaber: Niviaq Korneliussen og Harald Voetmann

Se videoer og interviews med to af dansk litteraturs fremadstormende forfattere

Niviaq Korneliussen

Niviaq Korneliussen er den nye stemme i Grønland og har været det siden sin debut i 2014. […] ”Homo sapienne” skaber en universalisme på tværs af seksualitet, der formår at bringe fokus på LGBTQ+-miljøets tilstedeværelse på Grønland som et samlet tema, og Korneliussen giver derigennem en underliggende kritik af sit eget hjemlands håndtering af seksualitet. Forfatteren skubber med sin debutroman til seksualitetens grænser, men også til romanformens grænser. Hendes bog er formmæssigt eksperimenterende med chatbeskeder og sangtekster, som gør, at bogen i sig selv falder udenfor normen for grønlandsk litteratur og viser, at Grønland også er en ungdom, der kæmper med identitet, seksualitet og kærlighed
(Litteratursiden).

Debuten ”Homo sapienne” er blevet oversat til bl.a. tysk, fransk og engelsk og bliver således læst af mange uden for Danmark. Romanen var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Politikens litteraturpris.

I 2020 udkom Niviaq Korneliussens anden roman ”Blomsterdalen”, som skabte debat om de mange selvmord blandt grønlandske unge. Anmelder Nicklas Freisleben Lund skriver i Jyllands-posten om romanen: 

”Niviaq Korneliussen har skrevet vigtig, næsten ubærlig roman om grønlandsk ungdom og selvmordskultur. Blomsterdalen er ifølge Greenland Travel en østgrønlandsk naturperle. I Niviaq Korneliussens anden, stærke roman, der har denne lokalitet som titel, er det stedets mytologiske dimension, som fremhæves: »Det er et slags limbosted,« bliver romanens hovedperson, et yngre kvindeligt jeg, forklaret på et tidspunkt. »Stedet, man befinder sig, når man er død, men ikke er kommet videre, hvor end man skal hen.« Det er netop et sådant døde-eller limborum, som "Blomsterdalen" knugende etablerer via sammenvævningen af to tekstspor.”

Se et interview med Niviaq Korneliussen og Iben Mondrup om Grønland 

Videoer


Forfatterportrætter og artikler

Bøger af Niviaq Korneliussen

Harald Voetmann

Harald Voetmann er forfatter og oversætter. Han har gået på Forfatterskolen og har desuden taget grunduddannelsen i latin. Netop interessen for antikken og det historiske er kendetegnende for hans forfatterskab.

Harald Voetmann har udgivet en række bøger, både romaner, digtsamlinger og noveller. Hans første roman, ”Vågen” fra 2010, handlede om den romerske naturhistoriker Plineus den Ældre. Romanen var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Montanas Litteraturpris.

Mathilde Moestrup skriver i sit portræt af Harald Voetmann i Information:

”Der er et grundlæggende paradoks i Harald Voetmanns forfatterskab: På den ene side er Voetmann en klassisk dannet forfatter, der beskæftiger sig med historiske skikkelser som Tycho Brahe og Plinius den Ældre. På den anden side er alle hans bøger dybt fascineret af det ulækre, det bestialske, af kropsvæsker og kød i forrådnelse.” (https://www.information.dk/kultur/2018/01/portraet-harald-voetmann-skriv...

I 2020 udgav Harald Voetmann den skægge roman ”H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog”, hvor han vækker H. C. Andersen til live under corona-pandemien og forestiller sig, hvordan han ville reagere på situationen. Litteratursiden skrev om bogen:

”Et vittigt, vigtigt og gennemført originalt værk, der sprogligt sprudlende beretter om digteren H.C. Andersen og hans genvordigheder i et corona-ramt København år 2020.”

Du kan høre Voetmann læse op af ”H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog” nedenfor.

I 2020 blev Harald Voetmann optaget som medlem i Det Danske Akademi, der har til formål at ”virke for danske sprog og ånd, især inden for litteraturen” . 

Se et flot forfatterportræt af Harald Voetmann her

Videoer med Harald Voetmann

 

Forfatterportrætter og artikler med Harald Voetmann

Bøger af Harald Voetmann