Moonlight (2016) - instr. Barry Jenkins

Filmanbefaling: Moonlight (2016)

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben: En smuk, poetisk Oscar-vinder

De 90. Academy Awards (bedre kendt som: Oscar) uddeles søndag nat i Los Angeles. Det er altid svært at bedømme noget kunst som bedre end andet. Men de nominerede film (og vinderne) har næsten altid noget, der gør dem værd at se.

Dagens anbefaling bliver sidste års vinder: Barry Jenkins' Moonlight (2006). Filmen er en poetisk beskrivelse af sorte Chirons rejse fra dreng til mand i Liberty City, Miami.

   >> Se Moonlight på Filmstriben

Filmen er delt i tre, der følger tre nedslag i hans liv; som barn, teenager og i det tidlige voksenliv. Den udforsker de vanskeligheder, han oplever i forhold til sin identitet og seksualitet, herunder de fysiske og følelsesmæssige overgreb, han oplever både fra sin mor og sine klassekammerater. En smuk, stemningsfuld, håbefuld, men også hård film.

Moonlight vandt i alt 3 Oscars: for bedste film, bedste mandlige birolle (Mahershala Ali) og bedste adapterede manuskript.

>> Se Moonlight på Filmstriben

Oprindeligt skrevet af Aarhus Kommunes Biblioteker.

Materialer