Se Mens vi lever (2017) på Filmstriben

Filmanbefaling: Mens vi lever (2017)

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben: En stærk dansk debut

Kollision, den anden film fra Brødrene Avaz, havde premiere torsdag d. 31. oktober. De debuterede tilbage i 2017 med filmen Mens vi lever, og gjorde sig bl.a. bemærket ved, at det var en film lavet helt uden støttekroner, en stor bedrift i dagens film-Danmark!

   >> Se Mens vi lever på Filmstriben

Kristian vender efter 5 år tilbage til sin barndomsby og må konfrontere både sin skyld og sine dæmoner. Hans plejefar Peter ligger for døden, plejemoren Hanne kan ikke tilgive Kristian for fortiden. Og hans gamle kæreste Trine, Hanne og Peters datter, har det også meget svært med at Kristian er tilbage.

Mens vi lever er et melodrama om, hvordan en fatal ulykke ændrer flere menneskers skæbner: en film om store følelser, sorg og tilgivelse. Og en film der giver løfter om flere gode ting fra Brødrene Avaz hånd.

   >> Se Mens vi lever på Filmstriben

Oprindeligt skrevet af Aarhus Kommunes Biblioteker.

Materialer