Se Love Actually (2002) på Filmstriben
Se Love Actually (2002) på Filmstriben

Filmanbefaling: Love Actually (2002)

20.12.18
Vi anbefaler en god film fra Filmstriben: Britisk romantisk komedie, når det er bedst!

Mon ikke de fleste kender til Love Actually, der er blevet lidt at en klassiker blandt romantiske komedier, selvom filmen fik lunke eller direkte negative anmeldelser af kritikere, da den udkom. For siden har den opnået noget der ligner kultstatus blandt publikummer, der elsker den for både styrker og svagheder. Filmen kan fejre 15 års jubilæum i år, men er altså for nylig blevet tilgængelig på Filmstriben.

   >> Se Love Actually på Filmstriben

Love Actually er romantisk med stort R, og filmen er bygget op af otte forskellige fortællinger, der på forskellig vis handler om kærlighed, som den udfolder sig med varierende succes, primært i London. Vi følger blandt andet drengen Sam, der bor med sin stedfar og er forelsket i smukke Joanna; Mark, der er forelsket i sin bedste vens kone; og den afdankede musiker Billy Mack, der spilles af Bill Nighy og står for en stor del af filmens skarpeste grin.

Richard Curtis, som har skrevet og instrueret Love Actually, har tidligere skrevet klassikere som Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill. Rollelisten bugner af dygtige engelske skuespillere som Rowan Atkinson, Alan Rickman, Laura Linney og Emma Thomson – og en meget ung Thomas-Brody Sangster, som mange vil i dag vil kende fra Game of Thrones.

Se eller gense Love Actually, hvis du vil garanteres at komme i julestemning – eller bare gerne vil se en virkelig solid romcom!

Der er virkelig ikke meget, der slår Rowan Atkinsons fortræffelige salgsekspedient, som liiige skal tilføje ét touch mere i sin gaveindpakning:

   >> Se Love Actually på Filmstriben

 

Materialer