Se Koko-di koko-da (2019) på Filmstriben

Filmanbefaling: Koko-di koko-da (2019)

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben: Surrealistisk svensk mareridt a la David Lynch -- og med Peter Belli?

Peter Belli spiller en af hovedrollerne, som en enormt uhyggelig -- se bare billedet! -- David Lynch-agtig karakter i Johannes Nyholms vanvittige Ko-ko-di Koko-da (2019), dagens anbefaling.

   >> Se Koko-di koko-da på Filmstriben

Filmen handler om Elin og Tobias, som har mistet deres 8-årige datter. Nu tre år senere er deres liv og ægteskab gået i stå. Som et sidste forsøg, drager de på telttur i de svenske skove, i håbet om at genfinde hinanden.

Teltturen bliver et mareridt, hvor samme mærkelige scene gentager sig igen og igen: Elin vågner og overfaldes af den mystiske Peter Belli og hans to kumpaner, og så vågner Tobias og har drømt det hele hver gang. Hvad er det, der sker? 

Det er Bellis rolle, der synger bl.a. børnesangen hvorfra titlen på filmen stammer, men det er en helt anden Peter Belli, end du nogensinde har ham set før! En virkelig surrealistisk allegori af en film, der giver billeder og lyd til sorgens mørke, destruktive kræfter.

Som Lars Bukdahl skriver i sin ammeldelse af filmen for Filmmagasinet Ekko og kvitterer med 5/6 stjerner: "Fordi sorgen flosser alting op, skal et sorgværk ikke være formfuldendt og harmonisk, det skal bide hårdt og helt igennem. Ulven Peter, indeed!"

Se en trailer for filmen: