Se Nybyggerne (1972) på Filmstriben
Se Nybyggerne (1972) på Filmstriben

Filmanbefaling: Jan Troells Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972)

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben: To gode, men laaange filmklassikere

Den svenske filminstruktør Jan Troell filmatiserede i begyndelsen af 70’erne Vilhelm Mobergs romanserie Udvandrerne, der oprindeligt udkom mellem 1949 og 1959. Det blev til to storfilm, Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972), dagens anbefaling(er)!

 >> Se Udvandrerne på Filmstriben

 >> Se Nybyggerne på Filmstriben

Moberg fortæller historien om Kristina og Karl-Oskar, der starter deres liv sammen i 1840’ernes Småland. Det er hårdt og slidsomt at være bonde og svært at holde sulten for døren. Da de mister et af deres børn, beslutter Kristina og Karl-Oskar sig for at følge mange andre svenskere, der i denne tid udvandrer til den nye verden. Deres vej over havet og endelig frem til destinationen i Minnesota, er lang og møjsom.

Filmene viser den nordiske version af drømmen om den nye (bedre) verden og den store udvandring, der skete fra Europa til USA i slutningen af 1900-tallet. Max Von Sydow og Liv Ullmann spiller hovedrollerne som Karl-Oskar og Kristina.

I øvrigt: Udover Jan Troell har også ABBA-drengene Benny Andersson og Björn Ulvaeus ladet sig inspirere af Mobergs fortælling, nemlig til den populære musical Kristina från Duvemåla.

Huske at afsætte god tid til Troells film: Begge har en spilletid på over 3 timer! Og god fornøjelse.

 >> Se Udvandrerne på Filmstriben

 >> Se Nybyggerne på Filmstriben

 

Oprindeligt skrevet af Aarhus Kommunes Biblioteker.

Materialer