
Filmanbefaling: En uge og en dag (2016)
Dagens anbefaling er Asaph Polonskys debutfilm En uge og en dag (2016), en israelsk film om en ubærlig sorg og en verden der bare forsætter uden hensyn.
>> Se En uge og en dag på Filmstriben
Eyal og Vicky skal tilbage til livet efter Shivaen (den jødiske syv-dages sørgeperiode) for deres 25-årige søn. Vicky finder styrke i at komme tilbage til hverdagen og jobbet som skolelærer, men Eval kan ikke finde vej ud af sorgen. Han ryger den døde søns medicinske marihuana og hænger ude med naboens stenede søn Zooler.
En uge og en dag er en dyb film om sorgens væsen, der ændrer hele verden for de pårørende og om kampen for at tilpasse sig den nye virkelighed.
>> Se En uge og en dag på Filmstriben
Oprindeligt skrevet af Aarhus Kommunes Biblioteker.