Se Bare Juliet (2018) på Filmstriben
Se Bare Juliet (2018) på Filmstriben

Filmanbefaling: Bare Juliet (2018)

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben: Baseret på en roman af Nick Hornby

Der er efterhånden lavet en god mængde film baseret på romaner af engelske Nick Hornby (på Filmstriben findes også About a Boy og A Long Way Down). Den seneste filmatisering i rækken fra 2018 er Juliet, Naked (2010), der på dansk blev til Bare Juliet.

   >> Se Bare Juliet på Filmstriben

Engelske Annie og Duncan lever i et kedeligt og utilfredsstillende forhold. Duncan er besat af den amerikanske musiker Tucker Crowe, der sidst udgav musik for 25 år siden. En dag modtager de så en akustisk demoversion af Tuckers største hit.

I vrede over hendes kærestes besættelse af Tucker og af frygt for at have spildt sit liv, skriver Annie en skrap anmeldelse af demoen. En anmeldelse, der får Tucker til at kontakte hende. En kontakt, der udvikler sig, da Tucker pludselig ankommer i England.

Bare Juliet er i grunden en charmerende romantisk komedie, fuld af bid og humor. Særligt Ethan Hawke er perfekt i rollen som den verdensfjerne indie-musiker, mens Rose Byrne og Chris O’Dowd også gør det godt som hhv. Annie og Duncan.

   >> Se Bare Juliet på Filmstriben

Oprindeligt skrevet af Aarhus Kommunes Biblioteker.

Materialer