DR Romanklubben – læs i Kolding

Nu inviterer Koldingbibliotekerne til romanklub i samarbejde med Danmarks Radio. Her læser bogklubber over hele landet de samme bøger og slutter sæsonen med en stor finale, hvor bogklubberne er med til at vælge årets bedste roman.

De første tre bøger er allerede valgt, nemlig Maren Uthaugs ”Hvor der er fugle”, Jonas T. Bengtssons ”Sus” og Agnete Friis ”Sommeren med Ellen”. Sæsonens sidste tre bøger meldes ud 1. december.

Seks romaner – seks klubmøder

Biblioteket sørger for bøgerne til Romanklubben. Man mødes seks tirsdag aftener og snakker om månedens roman. Bogklubben mødes en gang hver måned, første gang i december. Den mødes i alt 6 gange i denne sæson.

Datoer for romanklub:

  • Tirsdag 12. dec. 2017 kl. 19-21 - Maren Uthaug: ”Hvor der er fugle”
  • Tirsdag 16. jan. 2018 kl. 19-21 - Jonas T. Bengtsson: ”Sus”
  • Tirsdag 20. feb. 2018 kl. 19-21 - Agnete Friis: ”Sommeren med Ellen”
  • Tirsdag 20. marts 2018 kl. 19-21 - Titel kommer 1. dec.
  • Tirsdag 17. april 2018 kl. 19-21 - Titel kommer 1. dec.
  • Tirsdag 15. maj 2018 kl. 19-21 - Titel Kommer 1. dec.

Tilmelding 

Det er gratis at være med, men man skal tilmelde sig så snart som muligt, for antallet af pladser er begrænsede. Man tilmelder sig på bibliotek@kolding.dk eller direkte på biblioteket.

Ordstyrer – noget for dig?

For bordenden sidder en ordstyrer med bonusinfo om forfatteren, og ordstyreren sørger samtidig for, at alle kan komme til orde. Hvis der er én af bøgerne, man synes lyder ekstra spændende, er man meget velkommen til at melde sig som ordstyrer for en aften.

Følg romanerne på Litteratursiden.dk

På Litteratursiden.dk kan man løbende følge den landsdækkende debat om månedens roman, og man kan selv deltage. Desuden får men adgang til ekstra bonusinfo om forfatteren og bøgerne.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

  • Marianne Majgaard Jensen tlf. 79 79 11 72 eller
  • Ann-Britt von Seelen tlf. 79 79 11 91 

DR Romanklubben er et samarbejde mellem Danmarks Radio og Litteratursiden.dk

Materialer
Maren Uthaug: Hvor der er fugle
Reservér
  • Bog

Hvor der er fugle

Af Maren Uthaug (2017)
Læs mere
Jonas T. Bengtsson: Sus : roman
Reservér
  • Bog

Sus : roman

Af Jonas T. Bengtsson (2017)
Læs mere
Agnete Friis: Sommeren med Ellen : roman
Reservér
  • Bog

Sommeren med Ellen : roman

Af Agnete Friis (2017)
Læs mere