Finn P. Madsen og Christian Winther ved Årets Rock 2018

De bedste rockalbums for 2020 v. GAFFA-anmelder Finn P. Madsen

Hvert år i januar gæster Finn P. Madsen biblioteket og fortæller om de bedste rockudgivelser i det forgangne år. Arrangementet kan ikke afvikles i år pga. den delvise nedlukning, så i stedet kan du finde Finns anbefalinger af de bedste albums her!

Finn P. Madsen introducerer til Årets rock 2020

Finn P. Madsen fremhæver i to videoer hhv. de tre bedste danske og de tre internationale bedste rockudgivelser i 2020, hvor flere af de store udgivelser for året iflg. Finn kredser om post-punk'en.

Samtidig kan du læse Finns anbefalinger og tanker om musikken for hvert album på de to lister.

Her har vi sammensat en spilleliste fra Spotify med hele Finns liste, hvor du kan lytte til nogle smagsprøver fra hvert nummer – eller hele nummeret, hvis du er logget ind på Spotify; du kan også gå direkte til spillelisten her.

Finn fortæller om de tre ("og lige en ekstra") bedste internationale rockudgivelser

De bedste internationale rockudgivelser - hele listen

1. All Diese Gewalt – Andere

Den hemmelige pave af den tyske alternative rockundergrund bliver Max Rieger kaldt i hjemlandet. Sammen med sit band Die Nerven har han hidtil indtaget tronen i den tyske rockundergrund. Men det er med sit fritids- og enmandsprojekt All Diese Gewalt, at han som musiker og producer har imponeret langt ud over landegrænserne. 2016 albummet Welt In Klammern var indspillet på over tre år og på mere end 200 spor. 

Som producer og musiker sætter Max Rieger igen baren højt på All Diese Gewalts tredje udspil. Hvor forgængeren var mere dæmpet og droneagtig i sit elektroniske univers, kommer Andere helt op i de høje luftlag. Kraftwerk og Depeche Mode spores helt ned i rillerne i nogle gennemført slagkraftige sange, hvor der føles, at her er noget på spil. Andere rammer hårfint grænsen mellem elektronisk og regulær rock. Det er stor musik, som er umuligt at slippe. Se endelig videoen til titelnummeret, som ligger på YouTube. Det er også visuelt i særklasse og en fuldstændig ud af kroppen-oplevelse.  

Lyt til: "Andere"

2. Fontaines D.C. – A Hero’s Death 

At lytte til Fontaines D.C. er som at få elektrisk stød. Kun et år efter den overbevisende debut Dogrel fastslår kvartetten med deres andet album A Hero’s Death, at deres højspændte og oktanfyldte post-punk ikke var en enlig svale. Frygtløs og helt uden hæmninger går Dublin-bandet til genren, og erobrer den fuldt ud med et primalskrig, der kan høres lang tid efter, at albummet er slut. 

Når bandet tilmed i Grian Chatte har en sanger og performer, der leverer sine statements lige så flabet som en ung Liam Gallagher, så overgiver man sig ubetinget. Fontaines D.C. fanger på A Hero’s Death det at være ung og desperat med alle de udfordringer, der følger med. 

Lyt til: "Televised Mind"

3. The Psychedelic Furs – Made of Rain 

Det er fuldstændigt naturstridigt, at et band efter 29 års pladepause kan levere sådan et comeback. Men det er, hvad The Psychedelic Furs gør på Made of Rain. Bandet havde deres storhedstid fra 1980 og fem år frem, hvor deres blanding af new wave og hård og pågående alternativ rock gjorde dem til en del af den britiske post-punk scene. I 1986 fik de deres kommercielle gennembrud med Pretty In Pink fra filmen af samme navn. 

Men allerede herfra var det kunstnerisk begyndt at gå ned ad bakke og de gik på ubestemt pause et par år efter. The Psychedelic Furs anno 2020 er stadig med brødrene Richard og Tim Butler som de to toneangivende musikere. Og Richard Butler er stadig den fremragende sanger med den melankolske dybe tone, som han huskes for. Det er mørk og dystopisk rockmusik med højt til loftet og skabt til de tider, vi lever i.  

Lyt til: "Ash Wedensday"

4. H.C. McEntire – Eno Axis

Den amerikanske singer/songwriter H.C. McEntire flyttede som modgift efter en lang turne, som backingsanger for Angel Olsen, tilbage til sin gamle hjemegn i et bondehus dybt inde i Durhams skove, lige op af Eno River. Den mytologiske flod, der er kendt for dens blændende skønhed og gode vandkvalitet er ligeledes med til at navngive titlen på McEntires andet fremragende album. 

Sangene på Eno Axis hviler i sig selv, og er betagende i hele deres fremtoning, der kan give associationer til Daniel Lanois billedskabende produktioner. I forhold til den noget mere skrabende debut Lionheart maler H.C. McEntire med sit fremragende band denne gang musikalsk med en bredere pensel, hvor der bliver kælet for de små detaljer. Det er som om tiden står stille, mens Eno River skyller ind over en – som en flod, hvis strøm flyder tidløst og med en helt beroligende kraft.

Lyt til: "Footman’s Coat"

5. Birthmarks – …And The Rain Stopped 

London-trioen Birthmarks er den perfekte fusion mellem rock og elektronisk musik. Her går fans af New Order og OMD ikke forgæves. Trioen er dannet på ruinerne af post-punk industrial bandet Little Death Machine. Berøringen med impulserne fra industrial kan stadig høres, men der er taget skridt mod at få det iørefaldende pophook klæbet på de højtsvungne omkvæd på det meste af albummet. 

Det lykkes fuldt ud og Birthmarks har lytteren i sin hule hånd fra første strofe, hvor sanger Daniel Cross' overbevisende vokal, der veksler mellem det hysteriske og sårbare, kan få hjerter til at briste. Desværre står bandet uden pladekontrakt, og derfor kan deres album kun købes via deres Bandcamp side, som er: https://birthmarkssound.bandcamp.com/album/and-then-the-rain-stopped

Lyt til: "One Pulse"

6. The Strokes – The New Abnormal

Efter et par halvsløje album indenfor det sidste årti, troede mange nok, at The Strokes havde udspillet deres rolle. På The New Abnormal, det første udspil i syv år, overrasker de atter med en opdateret udgave af den cool blanding af garage- og post-punk, som i sin tid var med til at gøre dem til et verdensnavn. 

Den legendariske producer Rick Rubin (Johnny Cash, Red Hot Chili Peppers, Black Sabbat) gør sit job til perfektion, når bandet folder deres melodiøse og kantede frieri til indierocken ud. Det meste af tiden lyder sanger Julian Casablancas søvndyssende vokal som om, at han er på valium, eller bare har opgivet helt. Hans skilsmisse med Juliet Joslin mærkes helt ned i rillerne.  Nummeret Not The Same Anymore rammer spot on. 

Lyt til: "Not The Same Anymore"

7. Car Seat Headrest – Making A Door Less Open 

Hele 20 selvudgivne album skulle der til før Will Toledo under bandnavnet Car Seat Headrest fik udgivet sit første album på et ordinært pladeselskab. Matador Records faldt pladask for den arbejdshungrende musikers uimodståelige slackerrock. Det samme gjorde anmelderne. Making A Door Less Open er et markant stilskifte fra den nørdede lo-fi lyd Toledo er kendt for. 

Sammen med sit rigtige første band hives der en masse elektronik ind i lydbilledet, hvor der pyntes med stilarter som doo-wop, elektroniske stikninger og eksperimenterende artrock. Det klæder Will Toledo og hans slæng, der leverer den ene mere iørefaldende sang efter den anden, godt pakket ind i teen-angst og kejtet desperation.

Lyt til: "There Must Be More Than Blood"

8. EOB - Earth 

Bag navnet EOB gemmer sig Radioheads guitarist, Ed O’Brien. Som den næstsidste fra bandet, fik han i 2020 udgivet sit længe ventede soloalbum. De kendetegnende eksperimenter fra hans legendariske moderband kan høres, men ikke mere end, at de forskellige stilarter forplanter sig til et meget personligt udspil. Earth er inspireret af det år, hvor Ed O’Brien sammen med sin familie boede i Brasilien på en farm.

Som producer blev den talentfulde producer Flood hentet ind. Han har bl.a. har produceret for The Smashing Pumpkins, Depeche Mode og U2. Sammen med et backingband bestående af Adrian Utley (Portishead), Glenn Kotche (Wilco) og Colin Greenwood (Radiohead), nagler den talentfulde musiker debuten i første forsøg. Der er en stor lyd på Earth, hvor der leges med stilarterne. Rave, karnevalsstemninger og artrock blandes varmt sammen på album, der vokser for hvert genhør.   

Lyt til: "Shangri-La"

9. RVG - Feral

Rockmusikken lever i bedste velgående down under. Australske RVG forstår at spille deres kort med nerverne helt uden på tøjet. En blanding af fyrig postpunk og et vitalt singer/singerwriter gen med masser af nerve. Gruppen henter inspiration fra den hjemlige breddegrad med bands som The Saints, Crime & The City Solution, The Go-Betweens og The Triffids.

De er opkaldt efter bandets sangskriver og frontwoman Romy Vager, og hun er noget helt specielt. Første gang undertegnede lyttede dem, faldt tankerne på, at det var en mand, som sang. Hendes dybe vokal står i fin kontrast til de dynamiske twangguitar-udladninger, som giver albummet masser af kant.

Lyt til: "Alexandra"

10. Mark Lanegan Band – Straight Songs Of Sorrow 

Den amerikanske rockmusiker Mark Lanegan har været gennem lidt af hvert i livet. Han udgav i 2020 også sin fremragende selvbiografi Sing Backwards And Weep, som er den bedste og mest spændende selvbiografi, jeg har læst i mange år. Han fortæller åbenlyst og helt uden filter om sine mange år som narkoman og drugdealer. Bogen giver et fantastisk billede af grungescenen, som Lanegan var en del af, og mange af de musikere, han var venner med.

Et er sikkert: Mark Lanegan var ikke Guds eget barn, og man undres over, at han overhovedet er i live. Skrivningen af bogen tog så hårdt på ham, at han var nødsaget til også at udtrykke sig musikalsk med bogen i tankerne. På Straight Songs Of Sorrow rammer Mark Lanegan de store følelser pakket ind i små lag af synth og elektrificerende guitarer. På den sørgmodige og lavmælte nummer, Stockholm City Blues, fornemmer man fortrydelsen og angeren helt ind under huden.  

Lyt til: "Stockholm City Blues"

Finn fortæller om de tre bedste danske rockudgivelser

De tre bedste danske rockudgivelser

1. Cody – Win Some

De danske americana-helte er i særklasse og genrejser sig selv på magisk vis på Win Some. Sidst Cody lod høre fra sig var i 2016 med I´ll Ride With You. Kaspar Kaae er tilbage i folden som kapelmesteren efter et ensomt soloridt. Han genrejser sit band med en indlevelse, der er respektindgydende. Codys singer/songwriter inspirerede popmelodier og hang til americana har indtil nu været omdrejningspunktet.

Men Cody sigter på Win Some mod en kulisse med den store panoramaudsigt, hvor der er højt til himlen og der er blevet plads til at eksperimentere med udtrykket. Gruppen har sat sejl mod postrocken, hvor de spæder deres stilsikre sange op med lange instrumentale forløb.

Cody har indtil nu kun lavet langtidsholdbare plader. Win Some er ingen undtagelse og er klart deres bedste og mest ambitiøse til dato.

Lyt til: "Brick Wall"

2. Kloster – Især Til De Levende 

Der er noget næsten overjordisk over den intro, som åbner Klosters nye og femte album Især til de levende. Højstemte toner fra tværfløjte, flygelhorn, trompet og akustiske guitarstrofer, smyger sig om nogle alvorstunge slag fra pauker. Teksterne bliver i forhold til det forrige album sunget på dansk, og er skrevet af den prisbelønnede og desværre afdøde digter Simon Grotrian. Hans eksplosive billeddannelse passer perfekt ind i den musikalske ramme af alvor og tro, som Kloster befinder sig i.

Bandet bliver musikalsk båret på vinger af de to centrale musikere Mikael R. Andreasen og Mikkel Elzer. De har tilført deres spirituelle og hymneagtige neo-folk mørke strejf af industrial og goth. Kloster drager på Især Til Levende mod nye horisonter i et smukt og urovækkende lydmaleri. 

Lyt til: "Visom"

3. Baby In Vain – See Through

Det er råt og simpelt. Den danske kvinde-rocktrio bestående af Lola Hammerich, Benedicte Pierleoni og Andrea Thuesen kan deres alternative rockformel til fingerspidserne. Den tre år gamle debut More Nothing var som et sus hentet fra grungescenen. På See Through har den umage trio sadlet om med en personlighed og en power, der skal ledes længe efter på den danske rockscene. Deres intense støjeskapader er i en klasse for sig, og henter inspirationen fra PJ Harvey, Sleather-Kinney og Sonic Youth.

Men i stedet for at lade støjen tage kontrollen helt, kigger de indad og bygger numrene op til klimaks for igen ad fade dem ned. Benedicte Pierleonis drevne og valiumsagtige vokal er det perfekte match til de distortede guitarer med masser af twang. See Through er et album af international klasse, og det er på en gange råt, simpelt og melodisk. 

Lyt til: "Before You"