Vil du gerne leve mere bæredygtigt?

Her kommer 8 tips som måske kan hjælpe dig

Tip 1

De her kogebøger af Gaz Oakley. Jeg har prøvet dem begge og har ikke lavet et dårligt måltid endnu. Der er både svære og nemme retter. Jeg vil specielt anbefale disse kogebøger til folk der kan lide mad der smager af meget. De er også gode til ikke-veganere. Gaz Oakley har arbejdet i køkkener og som kok siden han var 15 år, og det kan virkelig mærkes i opskrifterne.

Han har også en YouTube channel, hvor man kan få nogle af opskrifterne, og se hvor lækkert det er!

Se Gaz Oakleys YouTube channel

Tip 2 

Gittemarie er en zero-waster, dvs. at hun prøver at leve uden at genererer skrald i hendes hverdag. Hun startede som YouTuber, og hun har også udgivet en bog med tips og tricks til et liv uden skrald.

Se Gittemaries Youtube channel

Tip 3

Hver lørdag er der marked i Kolding midtby, hvor du kan købe grøntsager og have dem i egne poser, hvis du gerne vil prøve zero-waste livet.

Tip 4

Biblioteket er en af verdens første deleøkonomier, og derfor kan vi kun opfordre til at bruge os.

Tip 5

En anden trend, der hænger sammen med bæredygtighed er Minimalisme, hvor man ikke køber noget der ikke er nødvendigt, og derfor ikke bruger af jordens ressourcer, medmindre det er højst nødvendigt.
Jeg kan anbefale The Minimalist, som snakker om minimalisme i alle aspekter af ens liv, også digitalt og mentalt. De har både bøger, film, podcast og en hel hjemmeside at gå i gang med.

Se The Minimalists hjemmeside

Youtube-videoer med the Minimalists

Podcasts med the Minimalists

Tip 6

Renovationen i Kolding, Redux, har en app der hedder 'Affald Kolding' den kan man bl.a. benytte til at komme ind på genbrugspladser, se hvornår man får afhentet skrald, og det sejeste er, at man kan søge på ting, og så kan appen fortælle en i hvilken afdeling det skal smides ud.
Du kan også se nærmeste genrbugs-ø, hvilket er specielt ganvligt for dem der bor i midtbyen og/eller ikke har bil.
Du kan også bestille afhentning af storskrald, hvis du fx. ikke har bil og skal af med et stort møbel, så kan redux hjælpe med det. Se hvordan inde i app'en.

Tip 7

Du kan blive genbrugsambassadør! Specielt godt, hvis man gerne vil lære noget mere om affald og sortering.

Læs mere om hvordan man bliver genbrugsambassasør

Tip 8

Under Lock-down har de ikke åbent. Men her i Kolding har vi faktisk en Repair Café, hvor man kan få hjælp til at reparere ens genstande, fx. et hul i bukserne, eller en ledning der er knækket, et træbord der har fået skade.
På den måde er vi med til at forlænge vores tings levetid, og derved skabe mindre forbrug for jorden.

Gå til Kolding Repair Cafés facebook side, her kan du også f'ølge med i hvor og hvordan de åbner igen

Flere bøger og film om bæredygtighed: