Sommerens kreative udfordring

Hvor kreativ er du? - Vær bæredygtig, lav dine egne karklude, læg billeder af dem på Instagram under #koldingklude. Har du aldrig hæklet, strikket el.lign. før? - Karklude er et godt sted at starte!

Sommerens kreative udfordring fra Koldingbibliotekerne er at lave dine egne karklude

Hvordan er man med?

Man lægger et billede af sin karklub på Instagram i den medfølgende tekst skriver man #koldingklude - og det er nok, så er man med.

Kan man se de andres karklude?

Du kan let fremsøge dem på Instagram ved at søge på #koldingklude, måske kan det inspirere dig til hvordan din næste klud skal se ud.

Der ud over vil der være en skærm i Kreativ-området på Kolding Bibliotek, hele sommerferien, hvor man kan se alle karkludene, den bliver opdateret en gang i døgnet.

Hvorfor karklude?

Karklude af mikrofiber er meget dårlige for miljøet, da man skyller mikroplastik ud hver gang de vrides eller vaskes. Gammeldags karklude af bomuld er meget bedre, de kan stadig vaskes på 60 grader, og så kan man lave dem selv.

Håndarbejde som hækling og strikning er blevet meget in i den senere tid, måske fordi det giver ro og fordybelse, hvilket er en mangelvare i en tid med mobiler og Ipads og mange skift. Desuden er det hyggeligt at sidde sammen med andre og nørkle.

Karklude i deres simpleste form, er lette at lave, så kan alle være med. Har du overvejet at  starte på at strikke el.lign. så er det et godt sted at starte, med noget som er enkelt, men også kan bruges. Vi vil meget gerne se både begynderklude og også dem der har mod på at lave noget vildere!

Hvordan kan jeg lære at strikke eller hækle

Der finde rigtig mange gode begynder videoer, og beskrivelser både på Internettet og i bøger (se nedenunder).

En anden mulighed er at gå med i en klub med andre, det kan man mange steder i Kolding, mange garnforrretninger har f.eks. strikkeklubber. På Kolding Bibliotek holder der flere strikkeklubber til, det er nogen folk selv har startet og så mødes de bare på biblioteket.

Vi har også lige startet en helt ny mulighed, nemlig krea-hygge, bortset fra i sommerferien er der krea-hygge ved langbordet, i den nye kreaafdeling på Kolding Bibliotek en torsdag i hver måned. Det er gratis og uden tilmelding - Læs mere og se hvornår du kan komme til Krea-hygge på Kolding Bibliotek

Lidt fra Internettet


 

Gode bøger med opskrifter