Biodiversitet og klimaforandringer

I april og maj sætter Koldingbibliotekerne fokus på FNs verdensmål: #15 Livet på land

Hver måned sætter Koldingbibliotekerne fokus på et af FN's 17 Verdensmål. I den forbindelse har vi, for hvert verdensmål, en udstilling i biblioteksrummet med bøger, der relaterer sig til månedens verdensmål.
I april og maj fokuserer vi på Verdensmål 15: Livet på land.

Verdensmålet Livet på land handler blandt andet om:

  • Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer 
  • Bekæmpe ørkendannelse 
  • Standse udpining af jorden
  • Forhindre tab af biodiversitet

Nogle af elementerne kan virke fjerne i en dansk kontekst, men gennem vores handlinger, forbrug og indkøb kan vi være med til at påvirke udviklingen selv i fjerne egne af verden.

I Leif Sønderberg Petersens bog ”Lev livet godt og bæredygtigt - 17 gode leveregler og 500 konkrete forslag til at leve et godt og bæredygtigt liv” giver han for hvert verdensmål konkrete bud på praktiske handlinger. For verdensmål #15 nævner han fx:

  • Drop noget af havearbejdet og lad dele af haven blive bosteder for naturens planter, insekter og dyr
  • Køb genbrugsprodukter
  • Bekæmp skadedyr med miljøvenlige midler
  • Støt initiativer der genopretter naturområder

Her finder du nogle bøger til inspiration inden for verdensmålet Livet på land: