Bæredygtig fred

Hver måned sætter Koldingbibliotekerne fokus på et af FN's 17 Verdensmål. I den forbindelse har vi, for hvert verdensmål, en udstilling i biblioteksrummet med bøger, der relaterer sig til månedens verdensmål. I december gælder det Verdensmål #16: Fred. Retfærdighed og stærke institutioner.

Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse baseret på retsstatsprincipper er vigtige betingelser for en bæredygtig udvikling. Vi lever i en verden, der i stigende grad er opdelt. Nogle regioner nyder vedvarende fred, sikkerhed og velstand, mens andre er plaget af tilsyneladende uendelige cyklusser af konflikter og vold. Dette er på ingen måde uundgåeligt, og skal løses.

Hvad kan du selv gøre?

I pjecen "170 BIDRAG TIL AT FORANDRE VORES VERDEN" er der følgende ti bud på hvad du selv kan gøre

  • Bliv hørt og stem, når der er valg, og gør derved brug af din ret til at påvirke og vælge lokale og nationale politikere.
  • Deltag i dit lands beslutningsprocesser lokalt, regionalt og nationalt på et oplyst grundlag.
  • Stop vold imod kvinder. Rapporter det, hvis du overværer det.
  • Find værdi i andre befolkningsgrupper, tænkemåder og trosretninger for et inklusivt samfund.
  • Lev i fordragelighed derhjemme
  • Støt demokratiske beslutninger og forbliv ikke-voldelig, når du står fast på det, du tror på.
  • Læs, skriv eller lav en video, der advokerer for fred og respekt for menneskerettighederne.
  • Lad din stemme blive hørt, hver gang du oplever diskrimination på din arbejdsplads. Alle er lige uanset køn, seksuel orientering, race, social baggrund, religion eller handicap.
  • Deltag som frivillig i anti-volds organisationer og opsøgende programmer.
  • Vær vært i dit lokalsamfund ved events, hvor I kan lære hinanden at kende i trygge omgivelser. Det kunne være ved sportsbegivenheder, grilldage, festivaler, osv.

Få mere viden på Kolding Bibliotek

Læs mere om området, lån bøgerne i bunden af artiklen, eller find dem på vores bogudstilling på første sal på Kolding Bibliotek.

Prøv også vores Active Floor, hvor du hele december, kan spille spil om fred (og krig).

I børnebiblioteket kan I i weekenderne klippe en fredsdue eller en engel til at hænge på juletræet som symbol på vores ønske om fred for alle.