
Februar 2020 - Skriveudfordring
05.03.20
Skrivefælleskabet får en skriveudfordring hver måned. Her kan du se denne måneds skriveudfordring. Måske har du lyst til selv at prøve den.
Februars tema er selvopfattelse
- Konstruer en hovedperson, som i sin familie er meget dominerende og som på/arbejde/skole/ude er meget passiv (eller omvendt).
- Vælg et eller flere af nedenstående benspænd
- Skriv en tekst hvor det kommer til udtryk.
Benspænd februar:
- Man skal ikke kunne regne ud hvilket køn personen har ud fra teksten
- Tonen i teksten skal være humoristisk
- Tonen i teksten skal være sørgelig
- Ordene papkasse, løg og Sverige skal indgå
- Ingen sætninger i teksten må være på mere end 5 ord.