Tegn en god nyhed

24.10.18
Tegn en god nyhed og vind fede præmier igennem biblo.dk.

Hvert år i november fejrer Biblo og UNICEF børnenes egen grundlov. Den hedder Børnekonventionen og er lavet for at beskytte børn i hele verden.

biblo.dk og på Koldingbibliotekerne fejrer vi det med en tegnekonkurrence. Forestil dig en rigtig god nyhed for børn. Hvad handler nyheden om? Prøv så at tegne den, så godt du kan.
Du kan tegne din tegning på mange biblioteker, men du kan også tegne derhjemme, i skolen eller hvor du nu lige har lyst.

Alle børn mellem 7 og 14 år kan deltage.

Husk at uploade din tegning på biblo.dk senest d. 30. november 2018.

Sådan er du med i tegnekonkurrencen 

  • Tegn din gode nyhed  
  • Scan eller tag et billede af din tegning 
  • Læg billedet ind i gruppen Tegn verden på biblo.dk eller aflever din tegning på biblioteket.

Du kan uploade din tegning fra d. 1. - 30. november 2018.

Husk at skrive hvad du hedder, hvor gammel du er og lidt om, hvad der er på din tegning.


Hvis du har på problemer med at få lagt din tegning ind i gruppen, kan du aflevere den på biblioteket, så sender vi den ind til Biblo for dig. 

Hvad kan man vinde? 

Der er præmier til de flotteste og mest kreative tegninger.  

Når konkurrencen er slut, finder en jury de tre bedste tegninger, som vinder en masse spændende præmier.  

Vi ser både på tegningen og på det, du skriver om tegningen, når vi skal udvælge vinderne.  
 
Derudover samler vi de 20 bedste tegninger, som vi sætter sammen til en lille bog. Bogen kan bagefter hentes på biblo.dk og fra UNICEFs danske hjemmeside: unicef.dk.