I aften er det juleaften - der er lææænge, længe til

Mens andestegen steger lystigt i ovnen, og far bakser med lyskæden på juletræet, kan en god julefilm eller en julehistorie, der emmer af nisserier og julemænd, være med til at fylde ventetiden ud.

Med en hyggelig julefilm på skærmen, en god julehistorie i ørerne eller en sjov historie om nisser og julemænd, synes turen rundt om juletræet pludselig ikke så langt væk. Her er nogle forslag til at fordrive den lange ventetid med den 24. december. 

Er I til de sjove julehistorier, så læs Julemandens ønske, hvor julemanden pludselig kommer til at tænke over hvad han selv ønsker sig til jul eller læs En julehistorie – og så alligevel ikke, hvor en arbejdsløs nisse møder en ældre glemsom herre, der tror, at det er jul hver evige eneste dag. I kan også klukke over Sallys far, der forveksler sovsen med risalamanden i Sallys far kringler julen.

Er I mere til de klassiske julehistorier med masser af nisser, sne og gammeldags jul, så kast jer over Nissernes julebog, der er fyldt med julede julehistorier eller lyt til klassikeren Peters jul. I kan også læse Astrid Lindgrens historie om Lotte, der kan næsten alt – som at skaffe et juletræ, selvom de er udsolgt over hele byen.

På Filmstriben kan I komme i julestemning med Peddersen og Findus, der er sneet inde julen men alligevel får den bedste jul nogensinde eller se Julemandens datter om Lucia, Julemandens datter, der drømmer om at blive julemand som sin far. I kan også hygge jer med tegnefilmen Den lille julemand om julemanden, der skal finde sin afløser og han skal have et rent hjerte. 

Alle bøger og film på hentes på eReolenGo! og Filmstriben. 

God jul!