Hjælp dit barn med at blive en superlæser

12.09.19
Alle undersøgelser viser det: "børn der læser meget, klarer sig bare bedst". Men hvordan kan du hjælpe dine børn til at blive en god læser?

Kolding Bibliotek har fokus på børns læsning og især på deres læselyst. Vi er sikre på, at hvis vi kan give børn lyst og mulighed for at læse, så skal de også nok gøre det.

Her har vi samlet tips til hvad du kan gøre for dine børn:

Danmarks Bibliotekers læseråd

5 gode råd til  hvordan du får børn til at læse mere ( se videoen)

Læs selv
Vis at du selv holder af at læse. Del din egen læseglæde

Læs på mange måder
Omgiv børn med mange slags læsestof, blandt andet lydbøger, papirbøger, e-bøger og læse-apps

Læs fælles
Læs bogen, se bogen som film, lyt til lydbogen og gå på biblioteket - sammen

Læs højt
Bliv ved med at læse højt - også for større børn. Det bliver ved med at være hyggeligt

Læs hver gang der er tid
Læs sammen, når der er ventetid. Snup en lydbog inden sengetid. Læs lidt, men tit

Børnenes bedste bøger

10 bøger for de 3-5 årige som er udvalgt af Kolding Kommune og Koldingbibliotekerne
Læs mere om Børnenes bedste bøger

Koldingbib på Instagram

Vores instagramprofil (koldingbib) er dedikeret til at anbefale gode børnebøger
Gå til https://www.instagram.com/koldingbib/

For børn og deres forældre på Koldingbib.dk

Børnebibliotekarerne fra Koldingbibliotekerne producerer med jævne mellemrum lister med gode børnebøger.
Se alle boglisterne

Børnelitterær kaffeklub

I Facebookgruppen "Børnelitterær kaffeklub" er der mange både forfattere, bibliotekarer og forældre, som giver hiananden hjælp og sparring.

Få hjælp fra vores børnebibliotekarer

Tag dine børn med på Biblioteket, vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige at læse.