Førstehjælp til forældre med hjemsendte børn

06.01.21
2 x 15 minutters frilæsning er et fast punkt på dagens skoleskema for de hjemsendte børn. Men hvad skal de læse? Vi har samlet en række links og forslag til steder på nettet, hvor I kan hente inspiration

Lån bøger online

På eReolenGO kan I finde inspiration til gode bøger og downloade ebøger og lydbøger til jeres mobil eller tablet. Brug dit barns unilogin eller dit login til biblioteket. eReolenGO findes som en app og på nettet.

eReolenGO på nettet: https://ereolengo.dk/ -- eReolenGO som app: https://koldingbib.dk/ereolengo

Lette bøger med lix og let

Forlaget Straarup og Co har lavet en oversigt over deres lette bøger fordelt på klassetrin. Alle titler linker til eReolenGO, så I kan læse bogen på jeres mobil eller tablet. Til mange af bøgerne kan I også hente elevopgaver.

Hjælpeguide til forældre: https://straarupogco.dk/hjaelpeguide-til-foraeldre/

På Biblioteksbandens hjemmeside kan I finde en lix-guide, hvor I får en række forslag til gode bøger alt efter hvilket lixtal, I vælger. Klik på forsiden af bogen og I kommer videre til eReolenGO, hvor I kan downloade bogen.

Lix-guide til bøger på eReolenGO: https://biblioteksbanden.dk/golix/

Inspiration til læsning

Se eller lyt jer til inspiration. På YouTube kan I følge Bogtube eller eReolens sjove nye serie ”Suget ind”.

I kan også lytte til podcasten Læsehjørnet, hvor børn fortæller om gode bøger, som de har læst eller opleve børnebibliotekarer fra hele landet fortælle om gode bøger i digitale booktalks. 

Og så kan I gå ind på siden "Gratis Børnebøger" -- hvor indholdet næsten giver sig selv!

Inspiration på YouTube

Bogtube: https://www.youtube.com/channel/UCFwYuax2CMnuH0_VJqpxOPQ

eReolenGOs YouTube-kanal: https://www.youtube.com/channel/UCT7E8rGMt4BpjD5EUzoX1tQ

Inspiration på eReolenGO

Læsehjørnet podcast: https://ereolengo.dk/search/ting/phrase.titleSeries%3D%22l%C3%A6sehj%C3%...

Digitale booktalks: https://ereolengo.dk/digitale-booktalks

Gratis Børnebøger

Syv af landets sejeste børnebogsforfattere står bag siden Gratis Børnebøger. Forfatterne har stillet spørgsmålet: "Hvor meget kan man få touchscreen-generationens børn til at læse, hvis bøgerne er lige så lette at gå til som en video på YouTube?"

Dette eksperiment er forfattene, der bl.a. tæller Jan Kjær, Morten Dürr og Benni Bødker, gået sammen om at føre ud i livet med deres side: https://gratisborneboger.wordpress.com/
 

Vælg bøger med emojis 

På buggi.dk kan dit barn finde forslag til bøger ved at bruge emojis.

I kan sagtens bruge buggi.dk uden at vælge bibliotek. Klik bare på ”fortsæt uden at vælge” i øverste højre hjørne.

Find bøger med emojis: https://buggi.dk/

Få hjælp af en børnebibliotekar

Børnebibliotekarerne på Koldingbibliotekerne sidder altid klar til at svare på spørgsmål om børnebøger og anbefale bøger til dit barn, der er tilpasset dets niveau og interesser.

I kan maile til os på bibborn@kolding.dk eller ringe på 79 79 11 00 på hverdage mellem 10 og 15.