Film på Nettet

Med Filmstriben kan du finde både nye og klassiske kvalitetsfilm. Du finder blandt andet en del Oscarnominerede spillefilm. Udvalget rummer både danske og udenlandske film. Desuden kan du også finde en række kort- og dokumentarfilm. Lån op til 3 film hver måned.

På Filmstriben.dk kan du se film, når det passer dig. Du kan se Filmstriben på alle de mest gængse browsere: Chrome, Firefox, Edge og Safari.

Du kan også bruge Chromecast til at få filmen op på fjernsynsskærmen via Chrome-browseren på en pc, Mac eller Android-enhed. På App-store kan du finde en app til filmstriben (Husk at opdatere til nyeste app). Senere på året kommer også en app til Android.

Her kan du læse hvordan, du kommer i gang.

Filmstriben hjemmefra
Her kan du streame spillefilm og kort- og dokumentarfilm. Du kan maks. låne 3 film om måneden. Når du har logget på med dit lånerkortnummer/cpr. nr. og pinkode, har du adgang til filmen i 24 timer. Du kan klikke på pause, spole og se filmen så mange gange du vil. 

Hvem kan få adgang?
Du skal være låner på Koldingbibliotekerne og borger i Kolding Kommune for at kunne benytte dig af tilbuddet om lån af film fra biblioteket. Du kan låne op til 3 film hver måned. Kontakt os på bibliotek hvis du har spørgsmål til tilbuddet. På telefon 79 79 11 00 eller via vores hjemmeside.
 
Første gang du bruger filmstriben
For at du kan se film i en acceptabel kvalitet, har vi visse krav bl.a. til båndbredde. Læs mere om kravene på Filmstribens hjemmeside