66+ buskort

Borgere i Kolding Kommune, der er fyldt 66 år kan købe et meget billigt buskort, se her hvordan du kan få hjælp til at bestille buskortet

Hvis du er berettiget til et 66+ buskort gennem Kolding Kommune, kan du bestille det på Sydtrafiks hjemmeside: www.sydtrafik.dk/pensionist.

Hvis du ikke er god til computere, og ikke har en pårørende eller bekendt, der kan hjælpe dig, kan du få hjælp til at udfylde bestillingsformularen i den betjente åbningstid på bibliotekerne i Kolding Kommune, samt ved IT cafeerne i følgende brugerstyrede huse:

  • Olivenhaven, Munkevænget 10, 6000 Kolding, telefon 23 26 27 74
  • Toften, Kirkely 24, Bramdrupdam, telefon: 75 56 82 19
  • Huset, Storegade 3, Lunderskov, telefon: 20 87 25 18
  • Svinget, Hechtsvej 5, Viuf, telefon 75 56 14 72 
  • Seniorhuset, Skolevej 10, Christiansfeld, telefon: 53 64 75 14
  • Senior Datastuerne i Jordrup, Hovedgaden 28, Jordrup, telefon 60 49 31 35
  • Midtgaardens Datastue, Nicolaiplads 10, Kolding, telefon 60 82 45 05

Betaling af 66+ buskort

Når du bestiller dit 66+ buskort, har du tre betalingsmuligheder:

  • Dankort eller MasterCard: du kan betale over nettet til Sydtrafik med dit Dankort eller MasterCard
  • MobilePay: du kan betale over nettet til Sydtrafik med MobilePay
  • Girokort: du kan få tilsendt et girokort, når bestillingsformularen er udfyldt, som du kan betale gennem din bank

OBS: Selve bestillingen, betalingen og udleveringen af 66+ buskortet varetages af Sydtrafik. Derfor er kontant betaling ved biblioteket eller IT cafeerne ikke muligt.

Husk MitID og mobiltelefon

Hvis du ønsker at betale med Dankort eller MasterCard, og ikke tidligere har aktiveret 2-faktor sikkerhed med dit MitID og mobiltelefonnummer, skal du huske at medbringe din mobiltelefon samt dit MitID på biblioteket eller til IT cafeerne. (Har du ikke en mobiltelefon, skal du som minimum medbringe dit MitID.)

Ellers kan du kun betale ved at få tilsendt et girokort, efter bestillingsformularen er udfyldt.

2-faktor sikkerhed er en ekstra sikkerhed for betalingskort, som Dankort A/S og NETS indfører som et krav for netforhandlere, når du betaler online for mere end 450 kr.

Det fungerer sådan, at du får tilsendt en engangskode på SMS, som du indtaster sammen med dine betalingskortoplysninger for at verificere, at det virkelig er dig, der bruger dit kort -- eller du kan verificere dig for hver gang med dit MitID, fremfor at bruge SMS.

   >> Læs mere om 2-faktor sikkerhed på NETS’s hjemmeside

Hvis du ellers har spørgsmål omkring 66+ buskortet, kan du kontakte Sydtrafik, eller læse mere om pris, hvor buskortet kan anvendes og andre vilkår på Sydtrafiks hjemmeside: www.sydtrafik.dk/pensionist.