LÆSEPATRULJEN – nyt skoletilbud

Koldingbibliotekerne og skolerne i Kolding Kommune laver igen en fælles indsats i skoleåret 2019/20 for at skabe en bedre læsekultur for børn, hvor de store elever inspirerer de små.

Koldingbibliotekerne har i samarbejde med Sdr. Vang Skole og Munkevængets Skole udarbejdet konceptet LÆSEPATRULJEN for at styrke læselysten for elever i 5. 6. og 7. klasse. Det er et koncept, som alle skoler fremadrettet kan benytte sig af.

Hvad er en læsepatrulje?

En læsepatrulje er en gruppe elever fra 5., 6. og 7. årgang, der går til ’læsepatrulje’ på skolen. Læsepatruljemøderne er styret af en lærer/PLC-medarbejder eller en læsevejleder. Via forskellige aktiviteter skal læsepatruljens medlemmer være rollemodeller for hinanden og for skolens yngre elever og inspirere til større læseglæde.

En ’læsepatrulje’:

  • Består af 6-10 elever, både piger og drenge fra 5.; 6. og 7. årgang
  • Styres af en lærer/PLC-medarbejder/læsevejleder
  • Mødes hver 14. dag eller en gang om måneden, fx indenfor rammerne af understøttende undervisning på skolen
  • Har medlemmer for et år ad gangen
  • Kan vælge at deltage i forløbet ’Spark læselysten i gang’ på Kolding Bibliotek

Eleverne i en læsepatrulje kan fx:

  • Være med til at udvælge nye bøger, der skal indkøbes til skolens bibliotek
  • Interviewe 4. klasserne om læsevaner
  • Skrive boganmeldelser på Biblio.dk
  • Læse højt for de yngre klasser
  • Være (med)vært ved forfatterbesøg & forberede spørgsmål

Hør elever fortælle om deres oplevelse af at være i en læsepatrulje

 

Opret din egen læsepatrulje

Er du PLC-medarbejder/læsevejleder eller lærer og vil gerne være med? Vi har udarbejdet en vejledning til, hvordan du kommer i gang med at oprette LÆSEPATRULJER i skoleåret 2019/20.

Mere information og kontakt

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med at oprette og lede en LÆSEPATRULJE.

Kontaktpersoner:
Anna Marie Johansen
IT-vejleder/skolebibliotekar, Sdr. Vang Skole
79 79 91 98
amaj@kolding.dk

Anni Schumacher 
Bibliotekar, Kolding Bibliotek
79 79 11 43
anns@kolding.dk

Lotte Klemens Thomhave
Bibliotekar, Kolding Bibliotek
79 79 11 45
loth@kolding.dk

Baggrund

Børn skal hjælpes til en læsekultur. Det er én af hovedkonklusionerne i undersøgelsen ”Børns Læsevaner 2017”, som blev udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og Læremiddel.dk.

Undersøgelsen viser, at børns læsning af litteratur i høj grad afhænger af voksnes initiativ, fordi børn umiddelbart vælger andre fritidsbeskæftigelser til som fx at være på de sociale medier.

Siden 2010 er der sket et fald i tid brugt på læsning, der hovedsagelig skyldes, at piger bruger mindre tid på læsning. Samlet set bruger børn mindre tid på læsning i 2017 end i 2010. Undersøgelsen viser også at, læselysten falder med alderen, og at den største ændring sker mellem 5. og 6. klasse.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker anbefaler derfor voksne til at hjælpe børn ind i en læsekultur og en bibliotekskultur, hvor et samarbejde mellem skoler og biblioteker er en vigtig del af løsningen.

Læs mere om undersøgelsen af ’Børns læse- og medievaner 2017’:

www.fremtidensbiblioteker.dk

www.laeremiddel.dk

www.videnomlaesning.dk