Børn

Vær med i Sommerbogen!

Koldingbibliotekerne inviterer igen i år alle mellem 6 og 15 år til at være med i Danmarks største læsekonkurrence: Sommerbogen

Af Anni Schumacher

Tags

Sommerferie

Det er gratis at deltage i Sommerbogen, og alle deltagere får en gratis bog, når læseudfordringsarket er afleveret på et af Koldingbibliotekerne. Samtidig deltager du i den nationale lodtrækning om de tre hovedpræmier om at gå amok i en boghandel.

Sommerbogen begynder den 14. juni og slutter den 24. august. 

Det skal du gøre for at være med

  • Hent et udfordringsark på biblioteket
  • Læse tre bøger og løse ti af læseudfordringerne
  • Udfyld tre anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket i den bemandede åbningstid  og vælg en gratis gavebog
  • Du er nu med i lodtrækningen om de tre hovedpræmier

Du kan hente dit udfordringsark på et af Koldingbibliotekerne eller printe det selv.

Om hovedpræmierne

Der findes tre vindere ved lodtrækning blandt alle deltagerne. Hver kommune har et lod i puljen for hver 50 deltagere.

Hver præmie har en værdi af 3000 kr. Vinderne trækkes mandag den 2. september, og offentliggøres kort derefter på www.laesesporet.dk.

Vinderne af hovedpræmierne vil også blive kontaktet direkte af deres lokale bibliotek. Og eventet, hvor de tre vindere får lov at amok i en boghandel, skal være overstået senest den 15. oktober.

Mere om Sommerbogen

Sommerbogen er Danmarks største læsekonkurrence for alle børn i alderen 6 og 15 år med fokus på at styrke læselysten. Bag konkurrencen og kampagnen står de danske børnebiblioteker.

Læs mere om Sommerbogen på Læsesporet.dk

God læselyst!