Foto: Karen Relster

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:15
Pris
30 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Bryggeriet
Target
For alle
Workshop

Workshop om papirklip

01.12.20
Skab smukke papirklip, som du kan beholde – eller give som en julegave

Vær med til en workshop, hvor papirkunstner Torben Jarlstrøm Clausen guider dig til at klippe dine egne papirvæsner. Du kan tage dine papirklip med hjem bagefter.

Workshoppen er for voksne og børn. Børn fra 10 år kan deltage selv, og børn fra 7 år kan deltage ifølge med en voksen. Både børn og voksne skal have en billet.

OBS: vi klipper ikke julepynt til workshoppen, men papirklip inden for Torbens finurlige univers.

Der er papir og sakse til rådighed til workshoppen, så du skal blot møde op.

 

Om kunstneren Torben Jarlstrøm Clausen

Torben Jarlstrøm Clausen holder jævnligt klippeworkshops i Danmark, og det er også blevet til flere workshops i Japan og USA. På hans workshops får deltagerne – under Torben Jarlstrøm Clausens vejledning – mulighed for selv at selv at sætte saksen til papiret og forløse deres helt egne klippede eksistenser. Deltagerne oplever det allerbedste ved at klippe i papir – nemlig øjeblikket, hvor papiret foldes ud og magien opstår.  
 
Torben Jarlstrøm Clausens papirklipunivers er befolket af eksistenser, der tidligere har været opslugt i papiret, hvor de var tynget af deres egne og omgivelsernes begrænsninger:

- Jeg kan fornemme, at figurerne er i papiret, men på det tidspunkt er de triste. De er uforløste og har noget i deres liv, som nager dem. Efter at have fået en hånd fra saksen, er de alle klippet fri og færdes nu glade i vores mangfoldige verden, siger Torben Jarlstrøm Clausen, som fortæller, at netop det er forklaringen på, at alle hans klippede eksistenser smiler og er glade.

Du kan se Torben Jarlstrøm Clausens klippeunivers på: www.jarlstroem-klip.dk