Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Bryggeriet
Target
For børn og deres voksne
Udstilling

Raven & Troy: juleudstilling i Bryggeriet

15.11.21 - 30.12.21
En udstilling om hvad musik betyder for både mennesker og nisser og om årets juleshow på Canal6000

// Arrangeret af Dukke- og Miniatureværkstedet på Volkerts Fabrikker og Canal6000 \\

Canal6000 i Kolding, der sender lokal tv i Syd- og Sønderjylland, præsenterer en udstilling fra årets aktuelle juleshow i 2021 som kanalen selv har lavet i samarbejde med skuespillere fra det lokale sendeområde. På udstillingen kan man opleve klip fra juleshowet, fotos, rekvisitter og kostumedele.  

Der er indspillet materiale i både 2019, 2020 og i 2021. Herudover sender kanalen masser af julehygge i december måned med flere af juleshowets skuespillere, statister, teknikere og øvrige medvirkende, der er aktive i lokalmiljøet og i kanalens sendeområde.

Historien om Raven & Troy

Årets juleshow på Canal6000 handler om opfinderen og nissen Penelope der gennem december måned bygger de to robotmusikere Raven og Troy. Penelope har et særligt talent for, at bygge robotter der kan samarbejde med både nisser og mennesker året rundt.  

Raven og Troy er oprindeligt to nisser fra Julemandens værksted, der er omkommet i en slem flyulykke. Nisserådet har herefter set sig om efter nisser med særlige talenter, der via robotbygning kunne genskabe de to musikere, og deres vigtige forbindelse til det britiske pladeselskab High Rising Records, der i fortiden har haft gode erfaringer med at samarbejde med nisserne og Julemanden!

Nisserådets mange internationale forbindelser har brugt Raven & Troy-koncerterne som praktiske samlingssteder året rundt. Det har også været en væsentlig del af den enkelte nisses kulturelle identitet at kunne opleve to af sine egne fra værkstedet, som værende en del af populærmusikken, og føle, at man på trods af sin vigtige årlige funktion på Nordpolen også var en del af resten af verden.

Men kan nisserne genskabe deres egen musik og succes fra fortiden? Og hvad sker der med dem, når de prøver at gøre det?

Sendetider

På fjernsyn sendes juleshowet i 8 dele gennem december måned som en slags adventskalender hvor der hver uge fra torsdag kl. 23 sendes to nye kapitler.

Herefter genudsendes ugens show i alt 13 gange. Alt sammen på Kanal Syd, den luftbårne sender, hvor Canal6000 deler en samlet sendeflade døgnet rundt, med andre lokale tv stationer i Syd- og Sønderjylland.

Juleshowet kan også opleves på YouTube kanalen og på Facebook siden for Canal6000 gennem december måned.

Dukke- og Miniatureværksted

Ved kanalens sidste udstilling på Kolding Bibliotek, der handlede om produktionen ”Det Bedste ved Dig”, optrådte skuespillerne som dukker, de selv havde lavet stemmer til bl.a. via online lydindspilninger i samarbejde med kanalen. Dukkerne blev bygget og filmet i Dukke- og Miniatureværkstedet på Volkerts Fabrikker i Kolding hvor Canal6000 også har til huse.

Figurerne Raven & Troy bliver værter på Canal6000 i 2022, og er blevet konstrueret og testet i værkstedet gennem 2020 og 2021 i de første to Dukke- og Miniatureværksteder (DM1 og DM2). 

DM1 havde juleudstilling på Kulturcafé Knuds Garage i 2020 mens DM2 havde sommerudstilling med dukker på Kolding Bibliotek i 2021. Begge projektperioder og deres afsluttende udstillinger blev til med frivillige kræfter og støtte fra byens kulturforvaltning.

Efter en fortsat stødt stigning i antallet af smittede på landsplan, og efter indførelsen af sundhedsmyndighedernes nye retningslinjer op mod julen, er der fortsat brug for nye avatar-løsninger, en leg med ny teknologi, online fortællinger, og hobbyaktiviteter for borgere i alle aldre. 

Derfor afsluttes året 2021 nu med et DM3 i en særlig juleudgave, med indslag fra lokalmiljøet, og fra værkstedet, i nært samarbejde med Canal6000.

Juleudstillingen åbner mandag den 15. november kl. 11:00 og kan opleves i Bryggeriet på Kolding Bibliotek året ud.

Yderligere info om udstillingen

Canal6000
Frederik Riis
frederikrama941@gmail.com