
Om dette arrangement
AFLYST - Udstilling ved Maria Mikkelsens Børnehus
I januar og februar har de kommende skolebørn fra Maria Mikkelsens Børnehus arbejdet med læreplanstemaet: Kommunikation og sprog.
Børnene har hver især valgt en ting eller person, der skal være med i en historie, som de så har digtet i fællesskab. Det er blevet til de to historier: ”Historien om det kongelige hofdyr” og ”Sommerfuglen og løven”.
Efter historierne er skrevet ned, er de blevet delt i forskellige afsnit. Så har hvert barn valgt det afsnit, som de hver især gerne ville illustrere. I år har børnene forstørret deres tegninger og derefter malet dem med ecolinefarve.
De illustrede historier kan ses udenfor Kolding Bibliotek i vinduerne ved Nul-5, på hjørnet ud mod Fredericiagade og Slotssøvejen, i hele marts måned – lige inden børnene skal videre i glidende overgang på skolerne.