Foto: Lasse Lagoni

Om dette arrangement

Lokalitet
Biblioteksparken
Danmark
Tid
16:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
-nothing-
Musik

Officiel åbning af Biblioteksparken

20.08.18

Arrangementet starter klokken 16.30, hvor repræsentanter fra kommunen fortæller om tankerne bag Biblioteksparken.

Herefter tager Heidi fra Gå Mig Glad alle med på en gåtur rundt på pladsen, hvor vi ser parkens faciliteter og bliver introduceret til nogle af de arrangementer og tilbud, der vil være i parkens åbningstid. Gåturen fortsættes rundt om Slotssøen - i et roligt tempo, hvor alle kan være med.

Omkring klokken 18.00 er der lodtrækning af gaver mellem alle, der har deltaget i gåturen. Herefter er der gratis grillpølser til alle fra Frederiks Pølsevogn, mulighed for at købe drikkevarer, livemusik og tid til at slappe af i parken og få en snak med dem, der laver arrangementer i parken.

Vi glæder os til at se jer til en festlig åbning af Biblioteksparken 2018!

---

Biblioteksparken etableres i uge 33 på pladsen mellem Kolding Bibliotek, banegården og Slotssøen, og er åben i perioden 20. august til 23. september.

Alle er velkomne i parken - til at gå en tur, spise madpakke, lege, læse, deltage i aktiviteter eller skabe et arrangement selv.

Parken byder blandt andet på jazz-koncerter, yoga, bogsalg, plademesse, art-lounge, petanque og skak. Du kan holde dig orienteret om arrangementer og aktiviteter i parken på www.koldingbib.dk/biblioteksparken og i begivenhedsfanen i Biblioteksparkens gruppe på Facebook: https://www.facebook.com/groups/biblioteksparken/