
Om dette arrangement
Musikkens mesterværker
// Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet \\
Kom tæt på musikken! Forelæsningsrækken dykker ned i en række berømte musikværker, og du vil møde opera om frihed fra undertrykkelse, en gribende cellokoncert, et glansfuldt oratorium og jazzede pariseroplevelser. Få lejlighed til at fordybe dig i ét værk ad gangen og få samtidig en introduktion til almene musikbegreber, musikgenrer, instrumenter og musikhistorie. Du bliver rustet til at få endnu mere ud af din næste musikoplevelse – uanset om det er et nyt værk, du kaster dig over, eller om du genhører netop et af disse mesterværker, som gang på gang glæder os.
Alle deltagere får adgang til musikken online og skal til hver mødegang lytte til værket på forhånd.
Program:
Fredag 9. september: Beethoven: Fidelio
Fredag 16. september: Elgar: Cellokoncert
Fredag 23. september: Händel: Solomon
Fredag 7. oktober: Gershwin: En amerikaner i Paris
Alle dage klokken 11.00-12.45
V. Leif V. S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab
Pris: (for alle fire foredrag)
Standard 595,00 kr.
Studerende 325,00 kr.
Tilmelding via Folkeuniversitet