Fotograf: Agnete Schlichtkrull

Om dette arrangement

Tid
9:00 - 15:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Torvet
Target
For alle
Organizer
Musik

Live fra Højskolesangbogen v. DR

12.01.20
Kom og syng med, når DR sender højskolesang live fra biblioteket med Phillip Faber, Mathias Hammer og Silja Okking

// Arrangementet er arrangeret i samarbejde med Danmarks Radio \\

Kolding Bibliotek er d. 12 januar det første af de fire steder i Danmark, hvor alle har mulighed for at møde op med deres Højskolesangbog og være med direkte, når DR sender højskolesang på DR2.

Arrangementet varer det meste af dagen på DR2, og Kolding Bibliotek lægger ud fra kl. 10 til kl. 15. Man kan være med til det hele, eller bare noget af dagen, som man har lyst, og der er sange for både børn og voksne på programmet!

Du behøver ikke have din egen sangbog med, men tag den gerne med, hvis du har en.

Live fra Højskolesangbogen er en gentagelse af succesen fra 2018, hvor over en halv million danskere så med i løbet af dagen.

Der er gratis adgang, og vi åbner dørene kl. 9.

Bemærk, at hvis der dukker alt for mange op, kan vi være nødt til at lukke dørene af sikkerhedshensyn.

Værter: Phillip Faber, Mathias Hammer og Silja Okking fra DR

Medvirkende kor: Nicolai Kirkes drengekor samt Nicolai Kirkes ungekor, elitepigekoret Landskoret, Kolding Kammerkor, herrekoret MandHatten, DR Børnekoret og Mungo Park Folkekor.

Særligt for børn

Tag en tom toiletrulle og din mor og far under armen mellem kl. 12 og 15. Mens din mor og far synger med på højskolesange, kan du hjælpe med at lave Rullinger, der kl. 14.30 skal samles til et ”Rullinge-kor”. Rullinger er kendt fra Ramasjang-programmet Mini MGP, hvor Silja Okking er vært for et stort musikshow for toiletruller.

Du skal medbringe en tom toiletrulle og en saks. Vi har masser af glimmer, pailletter og lignende, som du kan få lov til at bruge til at lave din Rulling. Du er velkommen til selv at tage ting med til at pynte din Rulling, og du må også gerne have lavet den hjemmefra. Vi glæder os til at se dig!

 

Materialer