Kim Larsen: Mine unge år
Kim Larsen: Mine unge år

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 16:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Torvet
Target
For alle
Musik

En eftermiddag om Kim Larsen: koncert & foredrag

29.09.19
Vi mindes spillemand Larsen med foredrag om ”Mine unge år” og koncert – fri entré, alle er velkomne!

Kim Larsen døde d. 30. september 2018, og nu, knap et år senere, byder Koldingbibliotekerne velkommen til en søndag eftermiddag, hvor vi holder ekstraordinært åbent og mindes spillemanden og hans enorme indflydelse på de fleste danskere.

Jens Andersen

Vi har inviteret forfatteren Jens Andersen, der vandt Læsernes Bogpris 2019 for sin biografi om Larsen, Kim Larsen: Mine unge år, til at fortælle om arbejdet med biografien og de mange samtaler med Larsen, der har lagt grund for historierne i bogen om barndommens gade i Københavns nordvest-kvarter, om Askov Højskole, om det mislykkede skolelærerjob og om slumstormerårene omkring 1968 på Christianshavn.

Et muntert og musikalsk foredrag om mennesker, litteratur, sang og kærlighed, hvor der – med Kim Larsens ord og i Kim Larsens ånd – er ”både til gården og til gaden”.

Efter foredraget vil Rabalder - Gasolin' & Kim Larsen Kopiband spille noget af den fantastiske musik, som Larsen blev så kendt for. (Hør en smagsprøve nedenfor.) Og her er alle sørme velkomne til at synge med!

Der er gratis adgang, men kom i god tid: Hvis der dukker alt for mange op, kan vi være nødt til at lukke dørene på grund af sikkerhedshensyn.