Copyright: Colourbox

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Torvet
Target
For unge og voksne
Organizer
Køb billet(ter)
Litteratur

Skumringstimen - højtlæsning for voksne

15.11.21
Vi samles i stearinlysenes skær og lytter til en fortælling i anledning af Nordisk Litteraturuge

// Arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden Kolding \\

Skuespiller Maja Juhlin forkæler dine øregange i anledning af Nordisk Litteraturuge. Vi samles i stearinlysenes skær og lytter til en fortælling på samme tid som tusindvis af andre biblioteker i hele Norden. Luk øjnene og nyd at få læst højt!

Hvert år vælges en nordisk tekst, som bliver læst højt på biblioteker og skoler i Norden, Baltikum, Island og Færøerne. I år er det et uddrag fra den klassiske ålandske roman Katrina af Sally Salminen. Vi lærer den unge Katrina at kende, som lokkes ind i et ægteskab med en fattig sømand ved at han tegner et forskønnet drømmebillede af parrets fremtid sammen. Historien om Katrinas liv er en stærk skildring af en ålandsk kvindes skæbne som gennem årene er blevet læst og elsket af mange.

Nordisk Litteraturuge

Nordisk Litteraturuge er et projekt under Foreningerne Norden, der finder sted hvert år i uge 46 med det mål at sprede nordisk litteratur, stimulere glæden ved at læse og fremme solidaritet og samarbejde på en anderledes og spændende måde.

I år er den udvalgte tekst fra Åland for at skabe opmærksomhed om hundredeårsdagen for det ålandske selvstyre. Åland er en finsk øgruppe bestående af over 6.500 øer og skær i Østersøen, som i 1921 fik selvstyre. Vil du blive klogere på øgruppen, kan du læse forfatterne Sally Salminen og Ulla-Lena Lundbergs spændende romaner.