Om dette arrangement

Tid
8:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Kolding Bibliotek og Online (Teams)
Target
For alle
Litteratur

Readathon: læsemarathon for alle aldre

19.10.21 - 20.10.21
Kom og vær med, når Koldingbibliotekerne afholder 24-timers Readathon for læsere i alle aldre

Kl. 8 tirsdag morgen går det løs, og så skal der læses så mange sider som muligt indtil onsdag morgen kl. 8. Alle er velkomne, også dem, der måske kun kan tage et par timer. 

I år kan du selv bestemme om du vil sidde på biblioteket og læse eller du deltager online. Man må også gerne kombinere. Lav det gerne til en familie eller venne-begivenhed.

Der vil være quizzer, boglege og andre hyggelige afbrydelser. Desuden får vi besøg af forfatteren Benni Bødker.

Alle deltagere får et diplom.

Det er helt valgfrit, om du læser bøger af papir, e-bøger eller lydbøger. Man vælger også selv hvad man læser og hvor svære bøger det er.
Du kan bruge dine egne bøger, men du er også meget velkommen til at låne bibliotekets. 

Hvis du vælger at læse på biblioteket:

Hvis du læser ebøger eller lydbøger, skal du selv have tablet, mobil, CD-afspiller og høretelefoner med, og husk også gerne opladere til det hele, så du ikke løber tør før strøm midt i en god bog. 
Tag gerne tæpper og puder med, så du kan indrette dig en hyggelig læsekrog og evt. kan nuppe dig en powernap, hvis øjnene trænger til hvile. 

Medbring gerne selv snacks og drikke, så du/I kan holde øjnene åbne i mange timer. 

Der vil være mulighed for at tilkøbe måltider, der bliver serveret på Kolding Bibliotek. (Der vil stå mere om det her, når vi kommer lidt tættere på)

 

Ugedag og dato: Tirsdag d. 19/10 – Onsdag d. 20/10

Tidspunkt: kl. 8 tirsdag morgen til kl. 8 onsdag morgen 

Sted: Kolding Bibliotek + online (via Teams)

Pris entré: 0, - kr.