Om dette arrangement

Tid
8:00
Pris
100 Kr
Bibliotek
Bestil billet(ter)
Litteratur

Readathon - camp Voksen (Hel-readathon)

16.10.18 - 17.10.18
Kom og vær med til læse et helt eller halvt døgn, det foregår tirsdag i efterårsferien på Kolding Bibliotek

Camp Voksen (Hel-readathon)

Tirsdag- Onsdag i efterårsferien (for 16-120 år)
Vi starter kl. 8, og så gælder det bare om at læse løs til kl. 8 næste morgen. I får serveret et rundstykke kl. 10, sandwich kl. 13, pizza kl. 19 og hotdogs kl. 01.00. I skal selv huske at tage snacks med, så I kan holde øjnene åbne i mange timer, gerne alle 24. 

Vi læser i 4 camps, de tre andre er:

Camp Familie (Halv-readathon):
For børn og deres forældre, bedsteforældre, tanter eller anden familie. 

Camp Tweens (Halv-readathon)
For tweens & de yngste teens (9-14 år) - børn der ikke vil have forældrene med med ;-).

Camp Young Adult (Hel-readathon)
For 12-25 år

For alle camps gælder at :

Det er valgfrit om man læser i bøger af papir, e-bøger eller om man lytter til en lydbog f.eks. fra Ereolen. Du må gerne låne bøgerne på biblioteket eller tage nogen med selv. 

Du skal bare selv have tablet, mobil, CDafspiller og evt. høretelefoner med, hvis du skal bruge det. 

Skulle det ske, at du ikke helt kan holde til at læse i 12 eller 24 timer, så er det tilladt at være med, så længe du kan. 

Du kan få diplom for 2, 6 eller 12 timer i Halv-readathon og for 12, 18 eller 24 timer i Hel-readathon

Priser:
For dem med Voksenlånerkort: 100, - kr
For dem med Børnelånerkort: 50, - kr

Readathon – et internationalt fænomen

Det internationale fænomen Readathon, der løber af stablen på de sociale medier hvert forår og efterår, har de senere år bredt sig fra udlandet til Danmark. Nu er fænomenet også nået til Kolding, og når Koldingbibliotekerne tirsdag morgen i efterårsferien slår dørene op, lyder startskuddet til et halvt og et helt døgns læsemaraton. Man behøver hverken være bogorm eller læsehest for at deltage, men en vis portion vedholdenhed, viljestyrke og lyst til at læse sammen med andre er gode egenskaber at have, når der skal kværnes bogsider nonstop i et halvt eller et helt døgn.