Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
100 Kr
Target
For voksne
Litteratur

Forfatterforedrag: Kim Leine

23.08.19
Kim Leine fortæller om sin seneste bog Rød mand/Sort mand og generelt om sit forfatterskab

Christiansfeld Bibliotek og Christiansfeld Centret arrangerer i samarbejde foredrag med forfatteren Kim Leine på kulturnatten d. 23. august, kl. 15-17. Foredraget foregår på Christiansfeld Bibliotek.

Kim Leine fortæller om sin baggrund som Jehovas Vidne i Norge, incestoffer, misbruger, sygeplejerske og om genfødslen som forfatter. Med en personlig og litterær vinkel læser Kim op af sine romaner, og svarer gerne på spørgsmål fra tilhørerne.

Om Kim Leine

Leine er p.t. en af de mest markante danske forfattere, og er bl.a. blevet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris og boghandlernes litteraturpris, De Gyldne Laurbær, for sin roman Profeterne i Evighedsfjorden fra 2012. Leines seneste udgivelse er Rød mand/Sort mand fra 2018, som er en selvstændig fortsættelse til Profeterne i Evighedsfjorden.

Rød mand/Sort mand er en stor fortælling om koloniseringen af Grønland i 1728, om præsten Hans Egede og åndemaneren Appulotoq, om vældige naturkræfter, død, druk og ondskab, om mødet mellem to kulturer, om fædre og sønner, og to mænd, der kæmper om en drengs sjæl, og de djævle, der driver os mod døden og fortabelsen eller forklarelsen.

 

Materialer