Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Store sal
Target
For voksne
Litteratur

DR Romanklubben

02.03.22
DR Romanklubben er for dig, der er interesseret i ny litteratur og gerne vil diskutere den med andre

// Arrangementet er lavet i samarbejde med DR og Litteratursiden \\

I DR Romanklubben læser og gennemgår vi seks af årets bedste, danske romaner. Til sidst er vi med til at afgøre, hvem der vinder årets DR Romanpris.

Vi mødes første gang i december og herefter én gang om måneden til og med maj. Der kan være 24 deltagere på holdet, som snakker om bøgerne i mindre grupper. Der deltager også en bibliotekar, som er ordstyrer og holder et oplæg om bogen.

Du kan få en gratis billet til romanklubben fra 1. oktober 2021 kl. 8.00 og så længe der er pladser tilbage.

Datoerne for årets DR Romanklub er:
Onsdag den 1. december klokken 19.00-20.30
Onsdag den 5. januar klokken 19.00-20.30
Onsdag den 9. februar klokken 19.00-20.30
Onsdag den 2. marts klokken 19.00-20.30
Onsdag den 6. april klokken 19.00-20.30
Onsdag den 4. maj klokken 19.00-20.30

Vi oplever stor interesse for DR Romanklubben, så vi henstiller til, at du kun tilmelder dig, hvis du har mulighed for at komme alle seks gange (sygdom o.l. er selvfølgelig i orden). Hvis du ikke kommer første gang og ikke melder afbud, forbeholder vi os ret til at give din plads videre til en anden.

Hvilke romaner læser vi i denne sæson?

  • Christina Englund: Slugt
  • Charlotte Weitze: Rosarium
  • Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der
  • Josefine Klougart: Alt dette kunne du få
  • Kristian Ditlev Jensen: Bar
  • Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej

NB: Da  "Christina Englund: Slugt" blev leveret for sent,  har vi ændret rækkefølgen og startet med "Charlotte Weitze: Rosarium", efterfulgt af "Slugt".

Udlån af romanerne

Vi har indkøbt romaner, så alle deltagere i DR romanklub kan låne romaner direkte hos os. Når du har fået en billet, kan du hente første roman på Kolding Bibliotek i Informationen fra 1. november.

Omtale af romanerne

Hver måned udkommer der artikler, analyser, interviews, videoer og en podcast med forfatteren. Det vil alt sammen være at finde hos DR og Litteratursiden. 
 

Materialer