Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Folkeuniversitet
Lokalitet
Online (Teams)
Arrangører
Target
For unge og voksne
Foredrag & debat

Stormagtsspillet i Arktis

19.05.21
Folkeuniversitet livestreamer med Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er lektor ved Forsvarsakademiet

//Arrangeret af Folkeuniversitet\\

Trump fik ikke lov til at købe Grønland, men det ændrer ikke ved, at USA er i gang med at skrue op for den diplomatiske og militære tilstedeværelse i Grønland og mere generelt i Arktis. Det kommer som reaktion dels på den russiske militære opbygning i regionen over det seneste årti, dels på en kinesisk diplomatisk og økonomisk offensiv i Arktis.

I takt med at isen i Arktis smelter, bliver naturressourcer og sejlruter mere tilgængelige. Vilkårene for økonomisk og militær aktivitet er også under stor forandring i regionen. Det medfører ændringer i stormagternes strategier og indbyrdes relationer.

Hvad sker der, når stormagtsspillet i Arktis sætter det arktiske samarbejde under pres? Og hvordan sikrer man et ”fredeligt og sikkert Arktis”, som er målet for den strategi Rigsfællesskabet netop nu er ved at opdatere?

Til denne livestream zoomer Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet, ind på en af vor tids mest komplekse geopolitiske udfordringer.

45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

Tilmeld dig arrangementet

Når du tilmelder dig får du tilsendt et link til streamingen

Livestreamingen er støttet af Folkeoplysningspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen.