Foto: True Crime Agency

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
175 kr.
Lokalitet
Kolding Kommune Uddannelsescenter (KUC)
Ågade 27
6000 Kolding
Arrangører
Kolding Bibliotek, Kolding Talks
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Kolding Talks: Mette Grith Stage – Forsvarsadvokaten

06.03.24
Mød Mette Grith Stage, når hun tager publikum helt tæt på de straffesager hun har haft gennem årene

  // Et arrangement fra Kolding Talks \\

Alle har ret til det bedste forsvar – det er forsvarsadvokat Mette Grith Stages mantra. Hun vil give publikum en indføring i sin dagligdag som forsvarsadvokat og fortælle om nogle af de dilemmaer, hun ofte står over for, herunder hvordan hun griber det an, hvis hun ved, at klienten er skyldig.

Hun vil også fortælle lidt om retssystemets opbygning, så publikum får en bedre forståelse for straffesagskæden. 

Mette Grith Stage har været forsvarer i nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære straffesager, og flere af disse kommer hun ind på under sit foredrag, så som: 

  • Parteringsdrabet i Aalborg i 2022
  • Sagen om likvidering af en kendt radiovært på åben gade
  • Kundbypigen
  • Morfaren, der dræbte en advokat i byretten
  • Terrorangrebet på Krudttønden
  • Gruppevoldtægten fra Fredericia Banegård 
  • Samt adskillige sager om bandekriminalitet, ”Syrienskrigere” og mange andre sager

Der er lagt op til en aften, hvor den landskendte advokat fortæller åbent og ærligt om sit arbejde, som hun aldrig holder helt fri fra, og om hvorfor hun altid er klar til at give sine klienter det allerbedste forsvar. 

Om Mette Grith Stage 

Mette Grith Stage er en af landets mest efterspurgte forsvarsadvokater og optræder ofte i medierne. Hun kender retssystemet indefra, da hun tidligere har været ansat i Justitsministeriet og i anklagemyndigheden.

I dag er hun indehaver af Stage Advokatfirma, som har landets største afdeling for straffesager og over 30 ansatte. Mette Grith Stage møder dagligt i retterne rundt omkring i hele landet, hun færdes hjemmevant i landets fængsler og arresthuse, hvor hun kommer helt tæt på samfundets skyggesider.

Foredraget er et Kolding Talks arrangement

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten. Fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.