Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:15
Pris
Gratis
Lokalitet
Folkeuniversitet
Lokalitet
Online
Arrangører
Target
For voksne
Foredrag & debat

Kampen om ligeløn – livestream med Astrid Elkjær Sørensen

03.03.21
Folkeuniversitet livestreamer med historiker Astrid Elkjær Sørensen, arrangementet er gratis med tilmelding

//Arrangeret af Folkeuniversitet\\

Ligeløn burde være ret simpelt. Kvinder og mænd skal have samme løn for sammenligneligt arbejde. Alligevel er der stor uenighed om, hvordan man sammenligner værdien af arbejde og alt efter opgørelsesmetode, kan der findes mange forskellige tal.

Diskussionen er da heller ikke ny. Siden anden halvdel af 1800-tallet har danske kvinder haft ligeløn som et krav. Men hvad mener vi egentlig når vi siger ligeløn og forstår vi altid det samme ved begrebet?

Til denne livestream tager historiker Astrid Elkjær Sørensen os på en rejse gennem ligelønskampens historie, og fortæller om, hvordan vores forståelse af ligeløn har ændret sig gennem årene, og hvorfor vi selv den dag i dag ikke altid kan nå til enighed om, hvornår mænd og kvinder er stillet lønmæssigt lige.

45-60 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

NB! Folkeuniversitetets livestreams skal som udgangspunkt ses live. Hvis der undtagelsesvist er mulighed for at se optagelsen efterfølgende vil de tilmeldte få en mail herom.

Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig.

Læs mere på Folkeuniversitetets hjemmeside

Materialer