Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Bryggeriet
Target
For voksne
Film & TV

NordvestXpeditionen: en film om den danske opdagelsesrejsende Jens Munk

18.02.20
Vi viser filmen i Bryggeriets biograf og inden visningen fortæller instruktøren om arbejdet med den

Kom til filmvisning i Bryggeriet, hvor vi viser Ole Japps film om den danske søofficer og opdagelsesrejsende Jens Munk (1579-1628), der drog ud fra Danmark i 1619 med en besætning på 50 i to skibe for at udforske Nordvestpassagen -- en dramatisk og ulykkesramt udflugt, hvorfra der kun kom tre mand tilbage, hvoraf Munk var den ene.

Vi får også besøg af instruktøren, der også selv spiller hovedrollen og har taget initiativ til at få lavet filmen om Munk, og Japp vil bl.a. fortælle noget om, hvorfor og hvordan han gav sig i kast med arbejdet på det omfattende filmprojekt.

Arrangementet er gratis -- men husk billet.

Om filmen: NordvestXpeditionen

Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition, som ikke har givet livstegn fra sig i et helt år.

Men det danske rige er afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen. Og da en hollandsk ekspedition antyder, at det vil være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, ser Danmark mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne.

Men da kulden og isen allerede i det tidlige efterår begynder at lukke sig omkring dem, står det klart, at temperaturen er meget lavere end i Oslo, som ellers ligger på samme breddegrad.

Efter at have sagt et ømt farvel til sin kone, sætter Jens Munk og 64 søfolk ud for at finde passagen. Kursen nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika, vil kunne afkorte rejsetiden med 8 mdr. Mandskabet venter derfor meget optimistisk at være i Kina til jul.

Desuden er de meget tæt på den magnetiske nordpol, som gør kompasset utroværdigt. Øl og vandtønder bundfryser på en nat. og de er nu uhjælpeligt fanget i bunden af den iskolde Hudson Bugt på grund af den engelske navigatør, William Gourdons, fejlnavigation…

Stærkt forfrosne og hårdt angrebne af skørbug bukker de danske søfolk under en efter en. Efter næsten totalt at have opgivet håbet, lykkes det Jens Munk og 2 andre overlevende at sejle følgeskibet, der normalt bemandes af 20 søfolk tilbage til Danmark gennem en imponerende og næsten overmenneskelig indsats. Men her venter ingen varm modtagelse…

Plakat for filmen

 

Materialer