Om dette arrangement

Tid
15:00 - 15:30
Pris
Gratis
Target
For børn og deres voksne
Børn

Rottefængeren: musikalsk fortælleteater

11.11.21
Rottefængeren kan med sin fløjte lokke alle rotterne væk! Musikalsk fortælleteater for de 4-8 årige

I en by er der mange rotter. Både børn og voksne er trætte af, at rotterne er overalt! Heldigvis kommer en rottefænger til byen.

Han kan med sin fløjte lokke alle rotterne væk. De voksne lover at betale ham for det, men da de ikke holder, hvad de lover – ja, så bliver børnene sure!
 
Med forførende fløjte og finurligt spil fortælles historien, så publikum lokkes til både at lytte og synge med.

Historien er inspireret af den middelalderlige fortælling om "Rottefængeren fra Hameln", og ud over fløjte, spilles der også på sækkepibe, tromme og drejelire.

Varighed: 30 min

Aldersgruppe: 4-8 år. 

Bemærk: Det er kun børnene, der skal have billet. Aldersgruppen skal overholdes.

Om kunstnerne: Aktanten

Aktanten er et turnerende teater, der er grundlagt i 2019. Vi spiller teater for 2 - 9 årige børn og har pt. 6 forestillinger på programmet. 

Fortællingen og den legende relation til publikum er et bærende element i Aktantens forestillinger. Vi involverer publikum på forskellige måder, og skaber et samspil, der gør teateroplevelsen til et levende møde mellem scene og sal.