Foto af Christoffer Askman

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

Garmanns hemmelighed

04.02.19 - 30.04.19
Har du læst så smuk en bog, at du ville ønske, at du kunne gå ind i dens univers? Lige netop dét kan du opleve på Kolding Bibliotek.

Fra den 4. februar til den 30. april kan du træde ind i Garmanns forunderlige univers, hvor der er fyldt med rumskibe, vild natur, hemmeligheder og nye opdagelser. Udstillingen, som er gratis at opleve, er en fri fortolkning og fabuleren over Stian Holes billedbog Garmanns hemmelighed. 

Garmanns hemmelighed af Stian Hole


Fortryllende og poetisk univers

Norske Stian Hole er ikke så bredt kendt her i Danmark, men står for bibliotekets børnebibliotekarer som en særligt klart lysende stjerne på børnelitteraturens himmel.

Børnebibliotekar Jane Bundsgaard fortæller:

”Stian Holes univers er fortryllende og poetisk. Hans smukke illustrationer er fyldt med finurlige detaljer, som børn og deres voksne kan bruge timer på at gå på opdagelse i. Han har modet til at tage fat i livets store spørgsmål set fra et barns synsvinkel. Historierne om Garmann er både tankevækkende og livsbekræftende.”

Fang fortællingen

Udstillingen er en del af projekt Fang Fortællingen og udviklet af Aalborg Bibliotek i samarbejde med scenograf Helle Damgaard og arkitekt Lykke Ley. Koldingbibliotekerne skabte sidste år en udstilling om Cecilie Ekens bog Mørkebarnet, der nu er på turné på andre biblioteker. 

LÆS OGSÅ: Rumskib, tipi og snortelefon skal give børn lyst til at læse mere

Foto af Christoffer Askman

Materialer