
Om dette arrangement
Børnebio
Kom forbi Kolding Bibliotek i efterårsferien, og giv de små deres første biografoplevelse i trygge rammer på biblioteket.
Vi viser en række vittige, hjertelige og lærerige film for de 3-7-årige og andre barnlige sjæle. Den første oplevelse af et stort lærred i biografens mørke er en stor oplevelse for mange børn. Men det kan også være lidt skræmmende. Biblioteket sørger for, at der er trygge rammer, første gang biografens magi skal opleves. Det foregår roligt, der er stadig lidt lys, og man må altid gå ind og ud af biografen.
Der vil blive serveret popcorn og saftevand til filmene, og I er velkomne til at medbringe madpakker.
Det er gratis at deltage, og billetbestilling er ikke nødvendigt.
Før filmene er er der Jazz for Kids på torvet med bandet Haletudserne