Spil med fødderne på Active Floor

Spil sjove og spændende spil, hvor du bruger din krop - det er både for børn, unge, voksne og familier!

I Bryggeriet, nede i kælderen på Kolding Bibliotek, finder du vores Active Floor - vores sjove gulvspil. En projektør projicerer spillepladen ned på gulvet, og så bruger du fødderne som din mus og kan spille næsten som på en computer eller iPad, bare med dine fødder. Der er mange spil, hvor du også kan spille i hold eller imod hinanden og alle kan være med.

Der er både quizspil, fodboldspil, vendespil, matematikspil - hvor du skal hoppe på det rigtige svar, og undgå de forkerte! - eller spil hvor du skal gætte lyde, og meget mere. Vi skifter løbende ud i udvalget af spil, så der er noget nyt at lege med ca. hver måned. Tag et smut forbi og prøv lidt leg med læring, når I besøger biblioteket.

Og spørg endelig bibliotekaren, hvis I have en lille rundvisning - vi hjælper gerne med at komme i gang!